Sløve skridt igennem ørkensandet

Black Rebel Motorcycle Club, Store Vega, København

Sløve skridt igennem ørkensandet

Anmeldt af Simon Nielsen | GAFFA

Forestil dig at køre igennem den amerikanske ørken. Alene, pumpet op på tequila og meskalin, der flyder igennem dine årer. Og imens har du alt for meget på samvittigheden. Det er lyden af Black Rebel Motorcycle Club. Det er filmisk, stemningsfyldt og med en dommedagsbetonet melankoli omsvøbt af den amerikanske kulturarv. Black Rebel Motorcycle Club kan sættes i bås med Queens of the Stone Age, Rival Sons og The Black Keys, men alligevel befinder de sig langt derfra. Det er som om, at bandet fra San Francisco har taget et spadestik dybere i ørkensandet.

Black Rebel Motorcycle Club kan formå at komme igennem anonymiteten uden at miste sin tilstedeværelse. På scenen flyder det blændende lys mod publikums ansigter. Vegas store sal er proppet med bikere fra de omkringliggende værksteder og alle de andre typer, man som regel møder en alt for sen nat på Märkbar. Der er mange, der har ventet længe på den her aften – jeg er en af dem, og under ”Spread Your Love” kan jeg mærke, hvad det er, Black Rebel Motorcycle Club efterhånden er blevet synonym med.

Jeg står sammen med publikum, overvældet og med en trist følelse af, at aftenen snart er forbi. For på en måde føles det som om, at bandet på scenen først lige er gået i gang. Men euforien har været længe om at indfinde sig, og Black Rebel Motorcycle Club har undervejs haft svært ved at formidle andet end den impulsive og sløvsindige anonymitet.

Den trættende begyndelse

I sit visuelle udtryk er Black Rebel Motorcycle Club indbegrebet af rock ’n’ roll. Som silhuetter badet i et neutralt gulligt lys er Peter Hayes og Robert Been dem, man så op til i gymnasiet. I deres læderjakker, med guitaren over skulderen og med håret tilbage, er de som skabt til at stå på en scene, men alligevel typen, der aldrig helt har fundet sig tilpas foran et publikum. Under ”Little Thing Gone Wild” fra bandets kommende album introduceres vi til den karakteristiske lyd, Black Rebel Motorcycle Club har brugt årevis på at mestre til fulde. Men der er noget galt, og det lader ikke til at slippe før mere end en time senere.

Begyndelsen er nonchalant og viser bandets diversitet under ”Beat the Devil’s Tattoo” og ”Ain’t No Easy Way” – vi bliver trukket ind i den amerikanske ørken, men vores kroppe giver aldrig rigtig slip på hverdagen. Måske er det mandagen, der har været for hård ved os, men den tilbagelænede tilgang til det musikalske fusionskøkken af blues, psych, americana og punk flyder hen over hovedet på mange. Musikken vil ikke tage fat, trods hvad der ellers minder om ihærdige forsøg fra Robert Been. Men følelsen af endnu en dag på kontoret vil ikke slippe, og selvom Leah Shapiro bag trommerne ellers er på hjemmebane, er det ikke til at se ud over de mekaniske takter.

Først under ”Conscience Killer” sker der noget, der for alvor tager fat i publikums kroppe. Støjen flyder ud over over scenen, der møder den melodiske ørkenrock, som føres an af Peter Hayes og Robert Been. Robert Been bevæger sig helt ud på kanten af scenen, imens publikum rykker tættere på. Han overgiver sig til vildskaben, imens Peter Hayes’ rå vokal udgør nummerets stemningsfyldte fortællerunivers. Tilfredsheden breder sig blandt publikum og fortsætter under ”Haunt” fra bandets kommende album, en sang der trods et temposkift formår at fastholde publikumsenergien. Trods den ellers sløve begyndelse virker sættet gennemtænkt og oplagt, men alligevel har det personlige med at forholde sig under den ulmende overflade.

Støjende stilhed

Peter Hayes og Robert Been er ikke mænd, der siger meget. Hayes siger faktisk næsten ingenting, og det er tydeligt, hvordan livet i centrum aldrig rigtigt har været den helt naturlige vej at gå. Under et par akustiske indspark flyder samtalen dog en smule lettere, da ”Sympathetic Noose” dedikeres til studieejeren på albummet Howl, der er i dagens anledning er med over FaceTime. Der er ingen tvivl om, hvor Black Rebel Motorcycle Club kommer fra, og nummeret der stadig er spritnyt i en live-sammenhæng, sender tankerne afsted mod inspirationskilderne i The Verve.

Imellem sangene har stilheden det med at være overdøvende. Rastløsheden spreder sig blandt publikum, og jeg tænker et kort øjeblik over, hvordan det her minder lidt for meget om arrogancen hos Arctic Monkeys. Men ”Red Eyes and Tears” har kuren mod kedsomheden, der sender Black Rebel Motorcycle Club ud på en raseren af guitarstøj og skærende skrig.

Højdepunkterne er gemt til det sidste, og et kort øjeblik føles det som om, at bandet lige er gået på scenen. Spørgsmålet om, hvorfor Black Rebel Motorcycle Club har været så længe om at finde energien, er svær at slippe, men under ”Six Barrel Shotgun” skyder Robert Been bekymringerne ad helvede til og erstatter dem af en eufori, der ikke slipper før bandet omsluttet af guitarfeedback og buldrende trommer forlader scenen.

Nogle gange er ventetiden på højdepunktet bare lidt for lang, og selvom besøget i København vidner om en overlegen tilgang til de støjende guitarmelodier, finder Black Rebel Motorcycle Club aldrig fodfæste i americana-sumpen.

 

Sætliste:

Little Things Gone Wild

Let the Day Begin

Beat the Devil’s Tattoo

Ain’t No Easy Way

King of Bones

Berlin

Conscience Killer

Haunt

Question of Faith

Love Burns

Stop

Carried From the Start

Sympathetic Noose (Rober Been solo)

El Paso (Peter Hayes solo)

Shuffle Your Feet

Awake

Red Eyes and Tears

U.S. Government

Bandung Hum

Six Barrel Shotgun

Spread Your Love

Whatever Happened to My Rock ’n’ Roll (Punk Song)

Ekstra:

Ninth Configuration


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA