Laibach: Also Sprach Zarathustra

Laibach
Also Sprach Zarathustra

Slovenske lydlandskaber

GAFFA

Album / Mute Records
Udgivelse D. 14.07.2017
Anmeldt af
Ras Bolding

Slovenske Laibach har altid været noget for sig selv, en gruppe der helt fra begyndelsen af – og endnu – konsekvent har nægtet at finde rette hylde, som genremæssigt har dyrket alt fra industrial og goth til techno og avantgarde, men også med spor af både pop, metal, klassisk og new age undervejs. En gruppe, der formentlig er lige så kendt for sine opfindsomme og ofte groteske coverversioner som for sit eget materiale – og en gruppe, som i øvrigt i sit udgangspunkt også var et kunstnerkollektiv med speciale i noget, man kunne kalde for kulturel guerillakamp.
 
Laibach trak overskrifter for et par år siden, da gruppen optrådte i Nordkorea – bizart nok bl.a. med fortolkninger af Sound of Music (!), og så kunne man tro, slovenerne udnyttede dén mulighed, en slags kortvarig mainstream-interesse, til at spinde lidt guld, men så kender man ikke Laibach. Naturligvis følger de i stedet op med et udpræget introvert album, teatermusik til en Nietzsche-forestilling, mestendels instrumental (her og der med spoken word-gravrøst ved Milan Fras) og med et lydbillede et sted imellem det industrielle og det filmisk ambiente.
 
Jeg synes bestemt godt, man kan fornemme, at her er tale om teatermusik; der er noget soundtrack-agtigt over store dele af albummet, der ikke sjældent arbejder mere med lydlandskaber og stemning end med egentlig komposition, om end der bestemt også er kompositorisk funderede elementer såsom det flotte åbningsnummer, "Vor Sonnen Untergang" og dettes søsterstykke, "Vor Sonnen Aufgang", der glimrer ved smukke melodiske forløb og Mina Spilers kølige stemme. Nummeret kan måske vække lidt mindelser om Laibachs fornemme fortolkning af Beatles' "Across the Universe" tilbage i firserne.
 
Visse passager undervejs bliver måske lige stillestående og ensidige nok, og her har jeg en fornemmelse af, at de dele af albummet formentlig har fungeret bedre i den originale teatersammenhæng; Gesamtkunstwerk uden Gesamt, for nu at blive i jargonen. Ikke desto mindre er Also sprach Zarathustra et fint album, der fungerer godt som industrielt skurrende stemningsskaber, her og der afbrudt af vemodige numre af mere kompositorisk melankolsk karakter.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA