Lys og lindring med Jonas’ julesange

Hymns From Nineveh, Christianskirken, Aarhus

Lys og lindring med Jonas’ julesange

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

En af fordelene ved at skrive julesange er som bekendt, at sangene er aktuelle hvert år og bliver ved med at være det, hvis de ikke er alt for samtids-specifikke. Derfor kan man ikke fortænke Hymns from Nineveh i at give koncerter igen i år på baggrund af deres juleplade fra 2011, Endurance in Christmas Time – der da også er et fremragende album.

Det er også ”kun” fjerde år, gruppen giver julekoncerter – det skete i 2011, 2012, 2016 og nu i år. Altid i kirker, denne gang i Christianskirken i Aarhus og Christians Kirke i København. Førstnævnte koncert er udsolgt, og cirka 400 personer sidder klar til at modtage Jonas Haahr Petersen og band, da de træder ind på scenen på det tidlige koncerttidspunkt klokken 19. I forhold til juletemaet er belysningen lidt skuffende. Scenen er blot sparsomt lyst op med et par store hvide projektører, og der er hverken levende lys eller lyskæder på scenen.

Der er til gengæld masser af lys i Jonas Haahr Petersens stemme, da han a cappella i et meget højt leje lægger ud med ”Nu er det tiden til at vente”, en af de sange, han (og digteren Mirian Due) har skrevet til den nyligt udgivne Kirkesangbogen med moderne salmer. En smuk sang om at vente på, at lyset kommer, i både bogstavelig og billedlig betydning – vi er jo i en kirke. Undervejs i sangen falder de øvrige musikere diskret ind, ikke mindst Jakob Brixen på længselsfuldt hylende sav, og sangen glider direkte over i ”A Silent Asylum” fra Endurance in Christmas Time med Petersen på smukt fingerspillet akustisk guitar.

En sang om Jesusbarnets fødsel, for Petersens sange handler ikke om julens trængsel og alarm – det er det kristne budskab, der er i centrum, men på en tilpas underspillet facon, så også tvivlere og ikke-troende bør kunne være med. Lige præcis ”A Silent Asylum” er dog et digt fra 1500-tallet, men ellers er sangene Petersens egne, om end nogle af de danske, som vi vender tilbage til, er skrevet sammen med Mirian Due.

Lyset og mørket eksisterer side om side i Hymns from Ninevehs sange, både tekstmæssigt, hvor troen kolliderer med tvivlen, eksempelvis når døden rammer, og musikalsk. Sidstnævnte kommer for et eksempel til udtryk i Petersens skift mellem at synge i et meget lyst leje tæt på falsetten og så en dyb og fyldig vokal, noget som eksempelvis sker undervejs i ”The Boy in the Manger”.

Sangene er ofte afdæmpede og i vuggende 6/8-takt med en alsidig instrumentpark. Især imponerer Jakob Brixen på skiftevis sav, banjo, el-guitar, harmonika og fløjte i de forskellige sange. Han bliver dog bakket solidt op af Nikolaj Paakjær på keyboard, Andreas Brixen på trommer – til tider med køller på trommerne, når stemningen bliver rigtig intens – og David Blomqvist på bas. Brixen og Paakjær står også for smukke korpassager i mange af numrene.

Danske salmer

Midtvejs i koncerten forlader bandet scenen, så Jonas Haahr Petersen, nu med el-guitar, kan give tre sange solo. Det er dansksprogede salmer, hvor den første, ”Lys og lindring”, også er et bidrag til førnævnte Kirkesangbogen. En stærk sang med en flot, billedrig tekst. Nummeret er for nylig blevet udgivet på albummet Lys og lindring, hvor udvalgte kunstnere fra Kirkesangbogen synger deres sange, men det kunne være spændende at høre et helt dansksproget album fra Jonas Haahr Petersens hånd. Også hans fine tonesætning af Ole Sarvig-digtet ”Du er det sted, hvor jeg går hen” skal fremhæves.

Musikerne kommer tilbage, og vi får en fornem fortolkning af Petersens yndlingsjulesalme, ”En rose så jeg skyde”, igen med Petersens vokal i et imponerende højt leje, som rosen, der skyder op af den frosne jord. Sangen bevæger sig ligesom flere andre mod et dramatisk klimaks, hvor Andreas Brixen hamrer løs på trommerne med køller, mens Jakob Brixen kører en violinbue hen over banjoen og får den til at støje. Stærkt!

Et andet højdepunkt er ”Endurance in Christmas Time” om at komme gennem julen, når man er ramt af sorg over afdøde kære. Det er svært ikke at blive rørt over linjer som ”We’ve lost our fathers / we’ve lost our mothers” og senere ”We’ve lost our siblings / we’ve lost our children”. Samtidig er der noget sært opløftende over den smukke melodi, og det kan man sige om størstedelen af aftenens sange. I ”Lisbon” får Jonas Haahr Petersen sat gang i frydefuldt velklingende fællessang i kirkerummet.

Til gengæld er det en smule skuffende, at det store hit ”A Kid on the Beach” bliver fremført i en nedbarberet version med blot sang og keyboard. Nummeret står stadig skarpt, men egner sig som et af gruppens få up-tempo-numre bedre til fuldt bandudtræk. Alt i alt er koncerten dog en stor og varm oplevelse, som forhåbentlig kan sprede lidt lys og ikke mindst fællesskabsfølelse midt i julemørket. Kom endelig tilbage næste jul!

 

Sætliste:

Nu er det tiden til at vente

A Silent Asylum

The Boy in the Manger

The Same Old Snow Covered Grounds

Who Can Make a Woeful Heart to Sing?

Colour Bird

So Mournful the Elegy, So Comforting the Hymn

Wonderful Winter Morning

Lys og lindring

Du er det sted, hvor jeg går hen

Jeg vil stå op og synge en salme

En rose så jeg skyde

I Saw Ashes Where You Once Lay

Endurance in Christmas Time

Anywhere With You

It’s December Again

Ekstra:

Lisbon

A Kid on the Beach


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA