x
Beth Hart & Joe Bonamassa: Black Coffee

Beth Hart & Joe Bonamassa
Black Coffee

ANMELDELSE: Tredje runde med samme effektive formel

GAFFA

Album / Provogue
Udgivelse D. 26.01.2018
Anmeldt af
Henrik Friis

Tredje studieudspil fra Bert Hart og Joe Bonamassa og tredje gang, hvor de sammen med producer/tovholder Kevin Shirley og et hold solide studiemusikere inkl. blæsere og kor hylder en musik i spændingsfeltet mellem soul, blues-rock og jazzy rhythm’n’blues.

Til projektets ros tager de ikke kun fladtrampede numre op i dette cover-projekt og vælger også sange som Edgar Winters "Give it Everything You Got" og "Addicted" af østrigske, elektroniske Waldeck. Men det hverken kan eller vil skjule, at den virkelige musikalske kærlighed peger mod Etta James og Ike & Tina Turner, hvor Beth Harts power-røst virkelig kan folde sig ud, med afveksling i sange som "Lullaby of the Leaves", hvor man med det samme tænker skrøbelig, livsramt Billie Holiday.

Arrangementerne er stilsikre, Hart kører ikke kun i overdrive, og Bonamassa økonomiserer med tonerne her, men kvaliteterne til trods sidder man også med en fornemmelse af ”gentagelse”, og resultatet når ikke dybere end ”solidt håndværk”, når man kun mødes sådan fem-seks dage hvert andet-tredje år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA