Nephew: Vinter – i – Ring

Nephew
Vinter – i – Ring

Vådeskud i mudder

GAFFA

EP / Copenhagen Records
Udgivelse D. 26.01.2018
Anmeldt af
Jens Dræby

Den danske electrorock nægter at dø. Nogle af nullernes koryfæer har holdt den kørende ved lavt blus, mens store kanoner som Veto og nu Nephew kommer dryssende tilbage til et nyt og forandret landskab, der er dansk musik. Alle skuffer over tid, og Kvamm og Co. med Marie "Marybell Katastrophy" Højlund under vingen er langt fra den definerende danske rock, der åndede gennem radioens hitlister.

Tre sange lander som grumsede fugleklatter på en tilsandet tysk vesterhavsbunker. "Amsterdam" er forsøget på bred stadionrock med en bitter eftersmag af flygtningekrise og privilegieblindhed. Sangen har intet format. Det er endnu en overproppet, kantløs og idéløs sang, som en selvmedlidende udgave af "Rejsesangen". Man kunne have håbet på lidt større comeback-ambitioner hos et band, der har både hr. og fru Danmark som forventningsfulde fans. 

Nephew har altid dyrket dualiteterne og dialektikken i sprogene, musikken og i alle de små underfundige selvmodsigelser. Her på "Vinter" bliver det bare alt for banalt eller mudret. "At dø er at rejse" begynder med en mærkbar staccato-melodi og et nephewesk groove, men Højlund lyder uoplagt, og sangen henfalder hurtigt til en ufokuseret og prætentiøs omgang romantisering af udsigten fra en bil på den jyske motorvej. Der er vel en form for bedrift i at få døden til at lyde som en døsig trafikprop på en grådansk førforårsdag. 

Hvad gør man for at steppe op fra idéen om, at edgy og cool sangskrivning er et miks af dansk og engelsk? Fortsætter videre til deutsch i forsøget på at opgradere en tysk salme fra 1700-tallet til the age of drum machines. Her lyder Marie Højlund helt perfekt, og den nok engang mudrede sang truer for en stund med at blive vedkommende. De udvalgte bidder fra Carsten Hauchs oversættelse og linjer fra originalen svinder hen i et kaotisk one take, der lader meget af vokalen i stikken. Der ligger sikkert et sted en smuk version af "Sig månen langsomt hæver" sunget af Højlund helt igennem uden alt den udenomsblipblop og fascination af den tyske fonologi.         


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA