x
ANMELDELSE: Du smukke vintermelankoli

Sumie, 1000fryd, Northern Winter Beat

ANMELDELSE: Du smukke vintermelankoli

Anmeldt af Brett Tootle | GAFFA

Dette års Northern Winter Beat er blevet skudt godt i gang, og selvom både kulde og publikumstal endnu har til gode rigtig at slå til, er der på førstedagen spændende navne på programmet. Et af dem er svenske Sumie, søster af Little Dragons-frontkvinden Yukimi Nagano, der i en relativ sen alder gav sig helt i kast med musikken. I en alder af 38 blev folk-sangskriveren opdaget af det anerkendte engelske pladeselskab Bella Union, som udgav det selvbetitlede og flotte debutalbum "Sumie".

I aftenens anledning fremfører Sumie dog udelukkende numre fra sit nye album, "Lost in Light", der ikke er videre velmodtaget af den internationale musikpresse. Af samme årsag vækkes en smule bekymring hos undertegnede inden koncertstarten. Læg hertil et til tider udfordrende 1000fryd for songwritere.

Foran en intim, siddende forsamling bliver alt bekymring dog gjort til skamme. Lige fra åbneren "Fortune" sås der ingen tvivl om sangskriverens åbenlyse kvaliteter. Den fløjlsbløde smukke vokal står krystalklart i et cinematisk lydbillede, hvor fantasien sættes i spil på bedste vis. Der bringes mindelser om vinterens så flotte æstetik, som jo ofte glemmes, når træer, buske og åer er beklædt med fine hvide iskrystaller på en vindstille dag.

De to medbragte musikere på klaver og el-guitar supplerer særligt flot op med drømmende lydflader på "Divine Wind", som viser stor nerve de tre musikere imellem. Undervejs undgår man ikke at få bragt mindelser om Hope Sandovals (Mazzy Star) forrygende vokal. Hertil dryp af unikke vokaler i Pernille Rosendahl og Lana Del Rey. Alligevel fremstår Sumie i live-sammenhæng i væsentlig grad som sin egen med et distinkt nordisk præg. Men vigtigst af alt er udførelsen i aften væsentligt over gennemsnittet for singer-songwriter-folk-genren.

Netop dette cementeres på lukkeren "Walk Away", hvis dynamik stiger op til koncertens klimaks i bølger af nordisk vellyd. Man overraskes gang på gang af den delikate klang fra sangerinden, der, i sin siddende position, leverer med stor ro. Den medbragte el-guitar bidrager ligeledes med unikke detaljer med vigtig effekt på alle sættets seks numre. Disses variationsniveau ville måske ikke holde til en mere end timelang seance, men derfor belønnes det netop, når legen stoppes, mens den er god.

Altså overvandt det japansk/svenske foretagende bestemt det, der kunne være blevet en temmelig udfordrende optræden. Selvom man i ny og næ kunne beklage sig over lidt uro på de bagerste rækker, så fik vi, der kom til tiden, sandelig en berigende oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA