x
ANMELDELSE: På sporet af noget større

Hjalte Ross, Huset, Northern Winter Beat

ANMELDELSE: På sporet af noget større

Anmeldt af Brett Tootle | GAFFA

Efter en vellykket førstedag med flere flotte koncerter på dette års Northern Winter Beat skydes programmet rigtig i gang på en himmelblå andendag. Særligt de større navne vil i dag gøre sine indtog, men vi starter ud i den mere lokale ende af skalaen. På Huset i Hasserisgade bydes vi nemlig indenfor af den anerkendte radiojournalist Jan Sneum, som lægger ud med et interessant interview med unge Hjalte Ross på scenen.

Sidstnævnte har gennem det seneste år skrevet en række modne sange, der denne eftermiddag fremføres med fuldt band. Den anerkendte producer John Wood (Nick Drake, Cat Stevens, Pink Floyd mfl.) er annonceret som tæt samarbejdspartner til netop disse på den kommende plade. Valget forstår man udmærket, for det, den kun 20-årige sangskriver har udartet, har en appel, der rækker langt ud over ungdommen. Der er særligt tråde til netop Nick Drake. Åbneren "Embody" har afsæt i Ross' skrøbelige, nervøse klang og lyrik. Her bakkes fint op af en malende violinguitar, der giver farve og fylde til det med tiden mangeartede lydbillede.

Ikke kun fremstår instrumenteringen kompleks, men dybden i en række af kompositionerne er særdeles interessant. Et af sættets stærkeste numre "Hunger" lukkes af med afrikansk-klingende kor af de på scenen fem live-medlemmer: Oskar Krussel (blæser, violinguitar, keys), Simon Mariegaard (trommer), Andreas Westmark (guitar), Mads Lang (bas) og Astrid Matthesen (klaver, vokal). Vi hives ind i et univers, hvor noter af alt fra klassisk amerikansk folk-sangskrivning, afrikansk folkemusik til jazz smeltes sammen i en dyb gryde med mange lag. I Husets hyggelige sal fornemmes heraf tydeligt fokus blandt de mange siddende publikum. Noget, bandets passende introverte presence også kræver.

På "Cabo Bay" løsnes der en smule op i tøjlerne, hvor legende afrikansk-jazzede trommer sætter stemningen, omgivet af rumklangsindsmurte guitar-swells. På scenen synes den siddende frontmand mindre nervøs, selvom skrøbeligheden i de personlige tekster blot matcher denne. Løbende bakkes der ligeledes effektfuldt op på denne med velsunget kvindelig korvokal bag klaveret. Den langsomt intensiverende "Come By" samler flot trådene på den store, komplekse lyd mod sin slutning. Stemningsfyldt blæser og sitrende el-guitar overtager styringen i det, der fremstår som koncertens højdepunkt.

Det skal blive spændende at følge, hvordan Ross' lidt overraskende, men også meget gennemarbejdede lyd vil udarte sig på de kommende indspilninger. Man fornemmer, at den unge mand med lidt hjælp meget vel kunne være på sporet af noget større.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA