ANMELDELSE: Autentiske familiefortællinger fra Thy

Jonah Blacksmith Trio, Hammel Kulturhus

ANMELDELSE: Autentiske familiefortællinger fra Thy

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

“Vi har egentligt aldrig før spillet på et bibliotek”, siger Thomas Alstrup på sit karakteristiske og autentiske Thybomål lidt inde i koncerten, efter han og drengene har spillet første nummer ”Off the Track”. De træder ind på scenen uden at gøre meget væsen af sig selv, han og broren Simon Alstrup, der sammen danner front i septetten Jonah Blacksmith. Jonah Blacksmith ligner måske noget, vi før har set: Et par hipstere med stort skæg i forvasket T-shirt og skovmandsskjorte. Ikke desto mindre – og måske lidt forbavsende – er der noget meget autentisk og ukrukket over drengenes væremåde og deres lyd, der er både original og svær at sætte en entydig genrelabel på. Den placerer sig hovedsageligt i folkrockens verden, men indeholder også elementer af den gode popmelodi blandet med indie-toner.

I øjeblikket turnerer Jonah Blacksmith rundt på mindre spillesteder til små intim trio-koncerter. Simon er bærende vokal på numrene, Thomas spiller på alskens strengeinstrumenter, herunder akustisk guitar, mandolin og banjo, og familievennen Jon Kjeldsen er på keyboard og percussion.

I aften er scenen Hammel Kulturhus og Bibliotek. Man kunne på papiret forestille sig, at et bibliotek ikke ville danne inspirerende ramme til en koncert. At der snarere ville være en nærmest Gintbergsk rungen og genlyd i et dødt lokale, når drengene sagde: ”Hva’ så Hammel – er I der?”. Sådan er det ikke. Scenen er hjemligt sat op med taburetter, båndmaskine, udstoppet fugl og lampeskærme i bonderomantisk stil, som var vi hos bedstemor og bedstefar.

Noget særligt ved Jonah Blacksmith er netop deres hyldest til familien, som flere af sangene tematisk kredser om. Hele det lavpraktiske setup, hvor der er tid til at strække benene og dele en historie, er der gjort plads til i programmet. Thomas fortæller om bedstemors nutella bestående af hvert fald et kilo palmin og en halv bøtte Nesquick kakao, for ikke at glemme anekdoten om bedstefars gamle ven ”for helvede Harald”, der altid var så uheldig. Vi vandrer ind og ud af historiefortællingen og ind i sangene om hjemmet, den nostalgiske længsel og mindet om den berygtede bedstefar, den gamle smed Johannes, som har dannet navn til gruppen. Den afslappede og tilfældige stil passer som fod i hose med bandets groundede måde at være på, og man føler sig godt underholdt og ikke mindst draget af Jonah Blacksmiths musikalske univers.

Det er værd at dvæle ved Simons stemme, der har så meget kapacitet til at begå sig i musikalske facetter, der spænder over alt fra en pop-rocket radio-lyd til intim falset, som det høres i den dystre og melankolske sang ”Ghost”. Jonah Blacksmith har dog også flere festlige sange med på programmet, heriblandt bandets måske mest kendte numre ”A Song to the Sea” og ”Daughter of Jonah”. Sangene er henholdsvis en hyldest til Thy og moren, men begge har det til fælles, at de handler om vigtigheden i at have noget at læne sig op ad. En vind og en mor. Derudover er begge sange melodiske i deres inkorporering af livlige og sprøde banjotoner kombineret med en optrappende trommerytme, der mimer liv og glade dage.

Jonah Blacksmith dyrker ikke bare den idylliske folkmusic-genre, men bevæger sig også over i det eksperimenterende og forvrængede. De inkluderer i et par af numrene bedstefars gamle båndmaskine, hvilket leder tankerne hen på Bon Ivers musikalske univers. Dette kommer særligt til udtryk i nummeret ”Are You Okay?”, der dyrker den inderlige og bløde lyd, mens brødrene samstemmigt synger til lyden af forsigtige melodiske anslag på guitaren. Og sådan kan en behagelig aften i musikkens, humorens og historiefortællingens tegn let benyttes på Hammel Bibliotek.

 

 

 

Sætliste:

Off the Track

I Am King

Ghost

Spellbound

Dandelion

Honey

Miracles

Are you okay?

In the Middle

Kings and Queens

Downtown

A Song to the Sea

Daughter of Jonah


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA