x
Kenneth Knudsen & Oliver Hoiness: November Tango

Kenneth Knudsen & Oliver Hoiness
November Tango

Futuristiske, avantgardistiske soundscapes

GAFFA

Album / Stunt Records
Udgivelse D. 25.02.2018
Anmeldt af
Ivan Rod

Kenneth Knudsen er en grand old man i dansk musik – uanset om man taler om progressiv rock, avantgarde eller jazz. Som komponist har han i årevis været en arkitekt med sans for helt nye og sammensatte soundscapes. Som udøvende en åbenhjertig forsker med teknisk overskud. Men han er også en musiker, der i mange år har holdt sig væk fra livescenen. Détte sidste ændrer han dog for en stund, når han slipper sit nye album, November Tango, fri.

For så optræder han med materialet på Kulturværftet i Helsingør. Albummet har han indspillet (eller skabt) sammen med Oliver Hoiness, men man skal ikke deraf udlede, at albummet er enkelt, for det de to tilsammen formår at skabe er vanvittig komplekst, originalt, afvekslende og både stort og småt. Det er futuristisk avantgarde, sine steder nærmest industriel jazz, sine steder rytmisk (eller a-rytmisk) linjeføring med reallyd. Og det interessante er, at man konstant bliver overrasket. Og fascineret. Og udfordret. For én ting kan man med sikkerhed sige: Der lefles ikke for publikum med dette surrealistiske tapet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA