x
Moby: Everything Was Beautiful, and Nothing Hurt

Moby
Everything Was Beautiful, and Nothing Hurt

Elektronisk eks-pioner genfinder sig selv i voksen-dystopi

GAFFA

Album / Mute
Udgivelse D. 02.03.2018
Anmeldt af
Simon Heggum

Hvem glæder sig til et Moby-album i 2018? Moby har haft svært ved at holde standarden, han satte med hovedværket Play fra 1999, og han er lige så stille forsvundet fra spottet siden. Det lader til at have haft en positiv indvirkning på manden, for Everything Was Beautiful and Nothing Hurt er det mest interessante fra ham længe. Moby bygger videre på gospel-samples, alternativ rock og filmisk electronica (som på Play), men tilføjer industrial- og triphop-influerede beats til sangene, med et effektivt mørke ind over.

Første-singlen ”Like a Motherless Child” er et godt eksempel på dette, der med Bond-strygere, transcenderende kvinde-vokal og Mobys spoken word beskriver eksistentel lede over en nyfortolkning af en gospel-standard. ”Mer Anarchy” minder om en poppet version af Coils Musick to Play in the Dark-plader, og ”The Sorrow Tree” stikker positivt ud med sit trance-beat.

Det går op for en, at Moby endelig er holdt op med at forsøge at være stjerne og i stedet er modnet. Teksterne omhandler tab, afsavn og menneskelig sorg, og musikken er på en gang eksperimenterende og velproduceret. Pladen lider dog lidt af samme problem som Play. Det samlede koncept bliver for stramt, og derfor bliver 12 sange på 56 minutter kedeligt i længden. Det laver ikke om på, at Everything Was Beautiful er det bedste, Moby har lavet siden 1999. Tungt, dystert og voksent.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA