x
Turbolens: II

Turbolens
II

ANMELDELSE: Eftertænksom sødme i en eftermiddagslur

GAFFA

Album / Ham Hedder Løve
Udgivelse D. 02.03.2018
Anmeldt af
Jens Dræby

Den anden ep fra Bo Madsens søde barnagtige soloprojekt er tung i begge ender og på den bedst tænkelige måde. Faktisk i en sådan grad, at udgivelsen bliver kort og uden noget egentlig holdepunkt, som en drøm, der sidder fast i bevidstheden længe efter, man er vågnet fra en blunder på sofaen. Turbolens er en softice med tivolikrymmel. Godt nok en lille én, der smager af meget mere.

"Helt, mig, selv" skiller sig markant ud med sit gyngende funk-groove og den mere umiddelbare pop-struktur, hvori barnekoret bliver mere som en påduttet eftertanke. Det er klart, at popsangen er sværest at sælge i Turbolens' opfindsomme lo-fi-univers, hvor Madsens vokal skal køre musikken hjem på charmen. Det indledende nummer "Drømmen" afsøger også noget dybere end de naivistiske stykker fra Tro, håb & kærlighed med et dystert ekko fra post-rockede guitarer.

Bare fordi man udgiver en ep, må der gerne være en vis konsistens mellem numrene, og det er netop forskellen på de førnævnte sange, der gør, at denne udgivelse lyder lidt ufokuseret. 

Det er de storladne sange, som virker og løfter sig lyt efter lyt, i takt med at de små skæve påfund åbner sig. "Farver" lyder som præcis den episke lo-fi, Bo Madsen mestrede, fra første taktslag og børnekorsangs-strofe, og børnene får deres retmæssige plads i musikken. "Dronemor" er dog lige præcis den overdådige prog-pop, der blomstrer i sin uforudsigelige opfindsomhed som en antitese til de mere depressive og mareridtsagtige tilstande i MindreEnd3. Der er i musikken en umulig nostalgi efter rørende tegnefilm, man aldrig har set.  

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA