x
En kærlighederklæring til musikken

Chris Robinson Brotherhood, Skråen, Aalborg

En kærlighederklæring til musikken

Anmeldt af Keld Rud | GAFFA

Da den tidligere sanger i The Black Crowes, Chris Robinson indtog Skråen i Aalborg sammen med sit band The Chris Robinson Brotherhood tirsdag aften var det, som de forgange fire årtier var visket væk med et simpelt håndstrøg. Firserne, halvfemserne, nullerne og tierne var blot minder om en ond drøm, der endnu ikke var gået i opfyldelse. For Chris Robinson og hans broderskab kom for at spille musik. Der var ingen dikkedarer. Ingen nymodens teknologi. Ingen kaniner, der blev trukket op af hatten i form af fikse finter og showmanship. Det var fem musikere, der nød at spille musik og havde tænkt sig at gøre det, upåagtet at det meste af den musik, der ligger på hitlisterne i dag, ikke har set et ærligt instrument.

Der var en stærk overvægt af mænd blandt publikum. Især midaldrende. Og det publikum burde have været en to-tre gange så stort, hvis man tænker på, hvad de fremmødte var vidne til. Man hørte norsk, tysk og svensk blandt publikum. De fleste var ikke bare tilfældigt troppet op, men havde rejst i nogle tilfælde ganske langt til aftenens koncert. For at opleve musik, når musik bliver sat fri og får lov til at folde vingerne ud.

Bandet lagde ud med en coverversion af Freddie Kings Taking Care of Bussiness og smøgede så ellers ærmerne op og kløede på med to sæt, der inklusive ekstranummer talte 17 sange. Et backdrop af en alternativ udgave af det amerikanske flag prydede scenen bag røgelsespinde og psykedelisk lyssætning. Snakken blev holdt på et absolut minimum. Musikken fik for en gangs skyld ordet. Ganske få gange brugte Chris Robinson mikrofonen til at adressere publikum. ”Vi har en afslappet tilgang til vores arbejde,” jokede Chris Robinson i starten af andet sæt. ”Mange tak fordi I lyttede!” lød det efter andet sæt. Country, blues, soul og boogie bliver alt sammen blandet sammen hos The Chris Robinson Brotherhood. Musikken simrede og boblede lystigt, men kogte aldrig over. Lyden var varm, åben og behagelig. De fem musikere spillede sammen med en indforståethed, der kommer af rigtig mange livejobs år ud og år ind.

Chris Robinson har gjort en dyd ud af ikke at spille The Black Crowes-numre med Chris Robinson Brotherhood. Og det er til at forstå hvorfor. Man kan sige meget om Chris Robinson Brotherhoods sange, men oversete klassikere er der ikke mange af. De virker mere som hyldester til de sange, der tegnede den æra, hvor den musik, bandet spiller, blomstrede, end som sange af samme kaliber og holdbarhed. Havde de luftet Remedy eller She Talks to Angels, ville det have været endnu mere åbenlyst. Det er min eneste seriøse anke. For i de passager, hvor bandet jammede derudad var det forrygende.

 

Sætliste:

Sæt 1:

Taking Care Of Business
High is Not the Top
Tornado
Tulsa Yesterday
Only Daddy That’ll Walk The Line
New Cannonball Rag
Beggars Moon
Poor Elijah/R. Johnson

Sæt 2:

There’s a Good Rockin’ Tonight
Venus in Chrome
The Chauffeur’s Daughter
OAK Apple Day
Hark, The Herald Hermit Speaks
Behold The Seer
Burn Slow
Got Love If You Want It

Ekstranummer:

Appaloosa


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA