x
Den der behagelige følelse af lavalampe-boblernes kollision

Gents , Hotel Cecil, København

Den der behagelige følelse af lavalampe-boblernes kollision

Anmeldt af Simon Baastrup | GAFFA

Jeg har fulgt GENTS siden 2015, hvor de udgav ep’en Embrace the Future. Dengang spillede de i Kødbyen på Vesterbro i København og forsøgte at finde den lyd, som i aften får lov til at gøre et fuldstændig udsolgt Hotel Cecil i Indre By bløde i knæene.

De to gentlemen består af forsangeren Niels Juhl og Theis Vesterløkke, der står får lydproduktionen. De alternative, shoegazede og patosfyldte fyre får i aften hjælp af drengene fra Waldo & Marsha, hvis drenge-pop flyder ud til publikum, inden koncerten starter. Det sker i en lind strøm af kærlighedshymner til ungdommen, der kulminerer med et cover af Phil Collins’ Another Day In Paradise. ”Sir, can you help me?”, lyder det, og GENTS kommer til undsætning i et slør af røg.

Efter at have spillet Smoke Machine kommer to af drengene fra Waldo & Marsha tilbage på scenen for at assistere hovednavnet. De spiller Circles fra den føromtalte debut-ep, som havde de altid befundet sig i kvartet-konstellationen. Denne udvidelse med en bassist og en trommeslager fungerer efter hensigten, og der er kærlighed i rummet, mens de fremmødte lader sig indhylle i synthesizerklange, pastelfarver og velkoordinerede dansetrin fra forsangeren.

Den legesyge fokusering

Bandet er netop udkommet med to nye singler, og vi bliver taget med ind i de nye toner fra Empty Shell. Man fornemmer straks den fremmedhed i ungdommen, som teksterne som oftest formår at sætte ord på. Utilstrækkeligheden og hjertets hungren efter kærlighed står i skarp kontrast til de melodiøse toner, der med den skarpe produktion brager ud i salen. ”As people grow, I need a path to follow”, synger Niels Juhl, inden han spørger: ”Who knows the destination?”. Der findes intet entydigt svar, men de kække toner fra keyboardet giver en genial vekselvirkning til den fortabelse, tekstuniverset åbner op for.

Denne spejlside mellem musik og tekst er både symptomatisk for GENTS’ produktioner og de to medlemmer. Forsangeren står for den ekstroverte leg, der får fans i alle aldre til at smide enhver form for hæmning eller tilbageholdenhed. Niels Juhls guitar får frit løb, og koncerten bliver taget til nye højder. Alle er Young Again, idet der formes hjertetegn på scenen, alt imens de ikoniske toner fra keyboardet minder os om forår og ungdom. Hotel Cecil viser sig fra sin bedste (lyd)side, da guitaren åbner op for aftenens første solo. Den mere introverte lydmager Theis Vesterløkke står badet i et flimrende lys, mens han, nærmest uden at bevæge sig, giver publikum forårsfornemmelser i hjertet. Alt går op i en højere enhed, og bassen får lov til at banke om kap med alles hjerter.

På en rejse til et helstøbt ø-univers

De to ”gents” har deres helt egen lyd, hvor der både er plads til panfløjter, en spansk guitar og dansable house beats. På deres rejse fra Kødbyen til Hotel Cecil, der bl.a. har budt på koncerter i Rusland, Holland og USA, har bandet formået at skabe et unikt og helstøbt lydunivers. De har haft True Intentions siden begyndelsen, og selvom lyden og vokalen leder tankerne hen på 80’erne, står GENTS alene på deres egen ø, hvor de kombinerer havskildpadde-visuals, lavalamper, en legende guitar og højstemte fløjtetoner med tunge, bevægelsesvenlige beats og den karakteristiske baryton.

Rejsen hertil har været spændende at følge, og man kan i den grad mærke, at bandet er blevet mere sammentømret. Forbrødringen i nummeret Brother er til at tage og føle på: Niels Juhl lader nummeret trappe ned med guitarens spanske klang, inden han giver bolden videre til Theis Vesterløkke, der kaster om sig med en sydlandsk klublyd. Der bliver danset til billeder af hvide sandstrande, og det forholdsvis unge publikum bliver revet med til et sted, hvor bekymringer ikke findes.

Solstrålerne indfrier forårets forventninger

Vi bliver overhældt med hits, såsom Cold Eyes, der akkompagneres af Emma Acs, Lost In The City og I Wanna Be Free, inden de to gentlemen spiller aftenens ekstranumre. Det nye nummer Part Time Lover hæver keyboardet op mod solen, der brænder i baggrunden, mens flager af solstråler varmer rummet op. Ikaros fløj for højt, og solen smeltede; men på Hotel Cecil brænder den på ny. Den koklokke-agtige lyd glider over i trompeter og et mørkt toneleje, der bebuder ordene ”If there’s one thing you’re good at, it is letting people down, down” i Love Is Tears. Bassen og hi-hatten skuffer dog ingen, og kærligheden får frit løb. De sidste hæmninger slippes, og alle kaster sig i armene på det forår, som bandet generøst spreder og deler ud af, hvilket går lige i hofterne.

Tip: Hvis foråret ikke har meldt sin ankomst hos dig endnu, så tag din ven eller kæreste i hånden og dans, lav yoga, gå en tur og nyd hinandens legesyge selskab – tilsæt da GENTS til øregangene, og værsgo.

Sætliste

Smoke Machine

Circles

Slomotion

Empty Shell

Since Forever

Own Little World

Young Again

True Intentions

Brother

Cold Eyes

Lost In The City

I Wanna Be Free

Ekstranumre

Part Time Lover

Love Is Tears


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA