x
Fra messende tristesse til dæmonisk dansen

Zola Jesus, Hotel Cecil

Fra messende tristesse til dæmonisk dansen

Anmeldt af Simon Heggum | GAFFA

Jeg skal lægge ud med at sige, at det her var en af de sværere karakterer at give. For Zola Jesus leverede et overvejende ”halv-live” show på Hotel Cecil tirsdag aften. Hun havde således kun to musikere med på scenen ud over sig selv: En violinist og hendes faste producer Alex DeGroot på elektronik og guitar. Men Zola Jesus, som normalt går under navnet Nika Roza Danilova, ledte alt fokus væk fra faktummet, at kun to af instrumenterne var spillet live. For indtage en scene, det kan hun sgu!

Teatralske svingninger

Danilova har siden 2009 leveret eksperimenterende goth-elektropop iklædt dystre, industrial lydlandskaber med fokus på meget stærke sange om død, tab og lede. Hun er tydeligt inspireret af sangerinder som Diamanda Galás og Siouxsie Sioux, men står dog for sig selv, da hun tidligere har sunget opera – hvilket så sandelig kan høres.

Bandet åbner med den drangende ”Velka” fra sidste års glimrende album Okova med Danilova liggende på scenen, og her står det klart, at det bliver en teatralsk aften i hendes selskab. Men wow! Kvinden kan synge, så det gør helt ondt. Samtidig agerer både guitar og violin uden for deres klassiske roller og bliver en del af Zola Jesus’ pompøse, dronede mørke. DeGroot besidder et effektmættet, stemningsfyldt el-guitarspil, der lyder som engle, der synger. Dog ikke i lige så høj grad, som Danilova selv lyder som dem.

Dans til tunge sager

På ”Soak” og ”Dangerous Days” står det klart, at Danilova ikke bare har stemmen, men også sceneshowet i orden – selv når hun selv spiller enkelte keyboard-melodier på en medbragt OP-1 mini-synth er hun hundrede procent på. Hun veksler mellem indadvendthed foran mikrofonstativet til ukontrolleret dans på de hårdere sange, som eksempelvis den ældre ”Hikikomori” – trods den dødsens alvorlige tekst og den klagende violin. På ”Witness”, der står som en af undertegnedes absolutte yndlingssange fra sidste år, fortæller en ellers smilende Danilova, at sangen er tilegnet hendes indlagte onkel, som forsøgte at tage sit eget liv. Det er tunge sager, det her! Men vi sluger det, fordi det er så fandens godt udført.

Sangen kommer til at stå som et af aftenens højdepunkter, selvom den er ændret radikalt i lyden fra sit rene stryger-fokus på pladen til en mere tung og dyster synthlyd live. Nummeret glider direkte over i den poppede ”Siphon”, som med sine skæve industrialtrommer vækker både publikum og bandet til live igen. Lyden er virkelig god, og Hotel Cecil er ikke bange for at spille højt. Det klæder musikken, og på ”Clay Bodies” giver Danilova den for alvor los og kommer helt ud blandt publikum – uden på noget tidspunkt at miste sit overlegne overskud i stemmen.

Pazuzu-dans

Der står sgu noget på spil i de her sange! ”Wiseblood” bygger sig op til vilde crescendoer og står med sit stærke omkvæd som aftenens andet højdepunkt, og på de efterfølgende sange, især ”Night” og den afsluttende ”Exhumed”, giver Zola Jesus den helt los. Komplet med Danilova, der enten danser rundt i ukontrollerede spjæt eller er nede og kravle på gulvet, som er hun besat af Pazuzu fra ”The Exorcist”-filmene. Især ”Exhumed” vinder med sine tunge, techno-agtige beats og dybe, repeterende stød fra violinen.

Efter det obligatoriske ekstranummerbreak kommer bandet tilbage og spiller den smukke og tragiske ballade ”Skin”, og jeg kigger først nu rundt på publikum, som ellers ikke har givet den så meget los, som man skulle tro. Og folk er fuldstændig med. En goth-pige i nærheden af mig står og græder, mens to mænd står og holder forelsket om hinanden. Det er ikke nødvendigvis musik, man danser til, det her – det er musik, man mærker. Og med den oplevelse forsvinder Zola Jesus igen, og vi står tilbage i mørket i to sekunder. Jeg bliver nødt til at give Danilova og hendes to glimrende musikere fem stjerner. Selvom jeg oprindelig havde planlagt kun at give fire, føler jeg ikke, at jeg kan tillade mig det, når vi har en aktuel sangerinde, der skriver så stærke sange og melodier og samtidig har så meget karisma og sangstemme – og tør være sig selv på en scene, samtidig med at hun eksperimenterer. Der er heldigvis flere af hendes slags derude et sted. Tak for oplevelsen, Zola Jesus!

Sætliste:

  1. Velka

  2. Soak

  3. Dangerous Days

  4. Hikikomori

  5. Witness

  6. Siphon

  7. Clay Bodies

  8. Wiseblood

  9. Remains

  10. Night

  11. Vessel

  12. Exhumed

Ekstra:

  1. Skin

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA