x
Dylan Jones: David Bowie - Et liv

Dylan Jones
David Bowie - Et liv

Med kvantiteten i højsædet

GAFFA

Bog / Forlaget Momenta
Udgivelse D. 04.04.2018
Anmeldt af
Espen Strunk

Mængden af bøger om Bowie er af gode grunde eksploderet siden den britiske musikers bortgang i januar 2016, og markedsføringen af Dylan Jones’ nye, uoriginalt betitlede bog gør da også en del ud af, at den nøjagtig 600 sider store mursten adskiller sig fra resten af den posthume udgivelses-tsunami.

Nå ja, faktisk er det selve åbningslinjen i bogens bagsidetekst: ”David Bowie – Et liv er anderledes end de bøger, der tidligere er udgivet om den berømte rockstjerne”, står der. Det er vanskeligt at benægte formuleringen – som i grunden ikke siger ret meget – men værd at huske, at ”anderledes” ikke nødvendigvis betyder ”bedre”. Også selvom adjektivet ”anderledes” må formodes at være et plusord blandt netop Bowiefans.

Well well, hvad er så problemet? Med vidneudsagn fra en imponerende lang række kilder kan man ikke beskylde forfatteren for ikke at have gjort sit journalistiske benarbejde, og der er da også masser af underholdende og illuminerende stof for den, som orker at tygge sig igennem samfulde 600 sider.

Hvis man ikke gør, er det dog ikke uden grund. David Bowie – Et liv er nemlig ikke en biografi, sådan som omslaget lover – ja, faktisk er det knap nok en bog, forstået som en redigeret og samlet præsentation af et givent emne. Den er slet og ret 600 siders citatmosaik: Løsrevne udsagn fra en uendelig række af mere eller mindre relevante kilder, præsenteret i 13 kronologisk ordnede kapitler opkaldt efter forskellige Bowiecitater.

 

Ufærdigt

Udover de indlysende – familie og kendte kolleger – er det i øvrigt i nogen grad uklart, hvor relevante hvilke kilder er. De dukker nemlig op uden nogen præsentation: En endeløs række navne, som man skal om i et (mildest talt) ikke særligt fyldestgørende ”persongalleri” bagest i bogen for at få en form for forklaring på.

Indimellem bliver man klogere, ofte ikke rigtig. Hvorfor en Peter York – en ”kender af storbystammer” ifølge forfatteren – er kaldt ind som kilde, står eksempelvis aldrig klart. Og sådan er der så meget. Rigtig meget. Så meget, at man faktisk (og tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om) har fornemmelsen af at sidde med forfatterens arbejdspapirer, snarere end med en færdig bog.

David Bowie – Et liv har formentlig været en træls og (mit gæt) næppe fyrsteligt betalt oversættelsesopgave, og selvom tjansen er tilfaldet den rutinerede oversætter Steen Fiil, er resultatet da også derefter. Adskillige sætninger er i bedste fald uelegante og i mange tilfælde decideret meningsløse.

Eksemplerne er legio – mens illustrationer i øvrigt er fraværende – hele vejen igennem. ”En guldmine af anekdoter”, citeres The Irish Times for at have skrevet om bogen, på dens inderflap. Det er for så vidt sandt nok. Man skal bare være minearbejder for at få det fulde udbytte, kan man tilføje.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA