x

Burn The Priest
Legion XX

ANMELDELSE: En ulv i fåreklæder

GAFFA

Album / Nuclear Blast
Udgivelse D. 18.05.2018
Anmeldt af
Keld Rud

Før de amerikanske groovemetal-konger Lamb of God blev kendte under det navn, hed de Burn The Priest. Et navn, de nu genopliver i forbindelse med udgivelse af Legion XX, et album bestående af ti coversange. Sangene tager primært deres cue fra forskellige afskygninger af punken: Punk, hardcore, crossover, post-hardcore osv. Det betyder, at navne som Big Black, Bad Brains, S.O.D. og Quicksand bliver fortolket. Ud over at de mange punk-relaterede navne giver et godt indblik i bandets inspirationskilder, skaber det også en rød tråd igennem sangene.

Men man savner i den grad også det, der har gjort Lamb of God til et af de største metalbands i den ekstreme ende af skalaen. Deres eminente øre for at skrive nogle afsindigt fængende riff, der aftvinger øjeblikkelig headbanging. De spiller selvfølgelig stadig forrygende, og vokalist Randy Blythe får lejlighed til at vise, at han er i konstant udvikling. Han kan meget mere end at brøle afsindigt skræmmende, selvom det er det, han er blevet kendt for.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA