Beach House: 7

Beach House
7

Drømmepop med fremdrift

GAFFA

Album / Bella Union
Udgivelse D. 11.05.2018
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Baltimore-duoen Beach House bestående af Victoria Legrand og Alex Scally hører til tidens største og mest respekterede drømmepop-navne, og det er fortjent, for bandet besidder unikke kvaliteter og arbejder med et særdeles gennemført udtryk. Duoen har fænget fra første færd, men det er især trekløveret Teen Dream (2010), Bloom (2012) og Depression Cherry (2015), der har katapulteret bandet op på stjernehimlen.

Nu gælder det album nummer syv, der meget passende har fået titlen 7, og der er tale om nok en magtdemonstration fra Legrand og Scally, der mere end nogensinde viser et mod på at arbejde med fremdrift. Hvor duoen i genrens natur altid har arbejdet med udflydende stemninger og psykedeliske strømninger, dyrker Beach House på 7 et ekstraordinært stort fokus på melodier, uventede drejninger og ikke mindst accelerationer – det høres navnlig på den rullende åbner "Dark Spring", den ulmende "Drunk In LA", den pludseligt snurrende "Dive" og til dels den episke, præcist syv (!) minutter lange finale "Last Ride".

Når Beach House i dette syvende hug i vid udstrækning lykkes med at videreudvikle bandets velkendte signatur, skal en del af æren tilskrives Peter Kember alias Sonic Boom (og én af hovedkræfterne bag legendariske Spacemen 3), der under arbejdet med albummet fungerede som en art producer – det virker nærliggende, at han har sikret en frisk fandenivoldskhed og modsat sig alt for polerede og perfektionistiske tendenser. 7 er svævende, synth-baseret drømmepop med kanter, lag og klimakser – og Legrands hypnotiske stemme naturligvis.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA