x
Kimbra: Primal Heart

Kimbra
Primal Heart

Sublime Kimbra genopfinder sig selv på imponerende vis

GAFFA

Album / Warner Bros. Records
Udgivelse D. 20.04.2018
Anmeldt af
Simon Heggum

At newzealandske Kimbra stadig bedst er kendt som hende fra den irriterende Gotye-sang, er et paradoks. Grunden er måske et par ”good-not-great”-albums og det desværre naturlige faktum, at god pop for det meste bliver overhalet af mindre god pop. Nærværende anmelder havde egentlig heller ikke overvejet at give Primal Heart en chance, men singlerne vækkede min interesse.

Primal Heart er et tydeligt bevis på, at pop lever og ånder på kreative vilkår i 2018. Så godt er det faktisk! Kimbra har droslet ned på instrumenterne og fundet nyt fodfæste i et loopende, elektronisk virvar af inspirationer med en fællesnævner: Stærk sangskrivning. Dette er sket i selskab med producer John Congleton (St. Vincent). ”Everybody Knows” er pladens lead-single og stærkeste kort – et fuldstændig sublimt popnummer, hvor alle detaljer går op i en højere enhed, og omkvædet er så medrivende, at man savner en tid, hvor alle popomkvæd var sådan. Og så er der lige den synth-solo dér!

Pladens andre sange følger trop med de fantastiske ”Like They Do on the TV” (med new romantics-omkvæd) og ”Human” (med warpet Fever Ray-kor) som mindst lige så interessante sange. ”Top of the World” bliver måske en smule irriterende med sin semi-rap/M.I.A.-vokal, men vinder alligevel til sidst i sit synthede virvar af midt-tempo r&b-beats (produceret af Skrillex) og insisterende attitude, mens ”Version of Me” virker som en malplaceret piano-ballade. Til gengæld får vi også deciderede bangers som den henrivende ”Lightyears”, den überpoppede ”Recovery” og den electro-clashede og slæbende ”Black Sky”. Alt udført med en overordentlig velsyngende Kimbra i front og et personligt tekst-univers, der lige løfter sig over ”lovepop”-klicheen.

Og ja! For en gangs skyld spiller jeg bold på en uvant bane i GAFFA-regi. La musique pop. Der er langt fra doom-metal, IDM og tåbelige lydeksperimenter til Kimbras lydunivers. Men indimellem falder der en appelsin ned i turbanen, som ingen andre bemærker og som bør få mere opmærksomhed, end den får. En appelsin der gør at man må gribe den og sige: ”Den her smager fandeme godt!”. Jeg ville ønske, at flere pop-sangere lavede så personlige, melodiske og intelligente pop-albums, som Kimbra har gjort på Primal Heart. Nogle gange går tingene op i en højere enhed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA