ANMELDELSE: Sjælekval og vægelsind fra hovedstaden

Lord Siva, Spot Festival, Aarhus Volume

ANMELDELSE: Sjælekval og vægelsind fra hovedstaden

Anmeldt af Elias Kvist | GAFFA

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med Lord Siva, var på Countdown-scenen på Roskilde Festival for et par år siden. Det var en solbeskinnet eftermiddag med lune sommer vibes og en promille på den gode side af, hvad en festival kræver. Herren sprang ud på scenen fuld af energi og hjerteblod. Men trods en prisværdig indstilling faldt forestillingen til jorden, fordi aalborgenserens depraverede stil og tone på ingen vis klingede med publikums ønsker om fest og ballade med smilehullerne vendt opad. Og hverken gæster som Mr. McCoy, Hans Phillip eller Karl William kunne ændre det faktum. Resultatet blev en halvforløst melankoli i et for opmuntret publikum.

En noget anden oplevelse er i vente her til aften. Solen er forsvundet til fordel for et par slatne byger og regndryp i Musikhusets baggård ved Volume-scenen. Grundet den frie entré er aarhusianerne mødt talstærkt op i aftenskumringen. Hvinende gymnasiepiger og følsomt piercede drenge med farveladeglade skjorter har fundet sig en åndsfælle i srilankanerens hjertekvaler. En mulighed byder sig for et andet udtryk, der vil kunne indfange musikken på anden vis. Og den bliver taget.

I passende tempo lægger sangeren og tremandsbandet ud med førstesinglen ”Byen der larmer” fra den seneste udgivelse ”3”, der utvivlsomt er mandens hidtil bedste. Dernæst den nyeste ”Elegant”, der får publikum i gang med tung bas og en klædelig selvsikkerhed, men en båndet Unge Ferrari får desværre sangen til at virke for forsigtig. Sløjf featurens del eller find på noget nyt er undertegnedes generelle holdning til det. Men fred være med det, nummeret gjorde, hvad det skulle.

Sivas styrke kommer for alvor til udtryk efterfølgende på ”48 timer” og ”Hvornår”. Røgen damper ud af den beskedne scene, mens regnen triller, og frontmandens vægelsind får endelig lov til at komme til udtryk, uden at stille krav til de tilhørende, blot udleveret til stemningen. Det står stærkt, og nøjagtigt i det øjeblik forstår man Lordens berettigelse på den danske musikscene. ”Hold mit hjerte, det’ for tungt nu / Tag min smerte, det gør for ondt nu / bare mine tårer får dig til at leve”, synges der, og i det sfæriske slør får ordene og den stærke vokal lov til at stå som et tristesse-fornyende indspark i dansk popmusik. Og ingen hopper. ”La Haine” vender efterfølgende skuden rundt og lader bandet træde frem med en laber 80’er-guitar og velklingende drum-machine, og blikket vendes igen udad med løftet pande. Klædt i sort fra top til tå løber Siva rundt uden at fægte med armene, men lader sårbarheden skinne igennem med våde hundeøjne. I nogles øjne påtaget, men aftenen kalder på lige netop det udtryk fra kunstneren, og det skal han have ros for.

”Fortæl dem” er ubetinget det folkelige gennembrud, og de indledende keys får gejsten helt op i vejret hos de fremmødte. Ekstasen er til at mærke, og det er rent ud sagt skideskægt, men igen glimrer en Hans Phillip ved sit fravær, og der forsøges ikke andet end at mumle lidt med fra scenen. Kom nu ind i kampen! ”Drømme” tager os tilbage med Krumme-referencer til ”180”-ep’en og er udført med overbevisende musikalsk balance. Svælget bliver hverken for patetisk eller for kedeligt. ”Tilbage” får lov til at runde ballet af, men synes mærkeligt malplaceret. ”Blind” eller ”Affiché” havde passet fint som afrunding, men omvendt spiller tracket fint ind i koncertens helhed.

Der skulle ikke her lefles for en spraglet partystarter, tværtimod var sjælekval og vægelsind på plakaten i aften. Og sceneriet gav Lord Siva det sidste pust i den rigtige retning.      


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA