ANMELDELSE: Talentfuld sangerinde kom aldrig ud over scenekanten

Ellis May, Spot Festival, Musikhuset, Rytmisk sal

ANMELDELSE: Talentfuld sangerinde kom aldrig ud over scenekanten

Anmeldt af Lise Sastakauskas | GAFFA

Mageligt sætter Ellis May sig til rette ved flyglet, hvor hun lægger ud med at spille en forsigtig melodi til et næsten lydløst sample med hvid støj, der krydres af sangerindens sprøde og vibrerende stemme. Efter det første klaver-bårne nummer slår aftenens sæt over i et elektronisk beat, der efter første omkvæds linjer “I was looking for you, but you won’t be found” intensiverer. Således smides der også en ekstra keys-effekt på næste omkvæd, hvor Ellis May udvider sit i forvejen brede stemmeregister. Og herefter bevæger den talentfulde sangerinde sig atter tilbage til flyglet.

Smuk stemme, dødt sceneshow

Under næste nummer blandes det akustiske klaver med trippende beats og trækker et jazzet spor, hvilket fungerer som et kærkommet friskt pust i Mays nordisk-elektroniske univers. Efterfølgende går Ellis May tilbage til det dystre stemningsleje med nummeret “Father”. Her viser hun sig fra sin mere følsomme side i det ensomme spotlight, hvorfra hendes let hæse stemme flyder ud i Musikhusets Rytmisk Sal, som passerede vi en dør på klem til en charleston-salon efter lukketid.

Vi bliver i den dystre ende under koncertens næste nummer, “Surrender”, hvor Ellis May overgiver sig til de dunkle natklubsrytmer i et set up, der som minimum kunne forventes at inkludere blinkede lamper - men disse synes at være udeladt på ubestemt tid.

Gi’ den lidt ekstra salt næste gang

Der er ingen tvivl om, at Ellis May er en dygtig sangerinde, med ud over det er der ingen fare for at blive blown away – og især ikke, hvad lyseffekter angår, hvilket er drønærgerligt, for det kunne ellers have været med til at krydre det ellers anonyme sceneshow.

Med konferencierens præsentation af Ellis May som en sand multikunstner, der mestrer både produktion, sang, lydkunst og komponering, var der lagt op til en halv times musik med kvaliteten i højsædet, men desværre endte koncerten med at blive en lidt for forudsigelig vekselvirkning mellem de elektroniske og akustiske elementer – og må derfor må aftenens præstation nøjes med to stjerner.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA