x
I skyggen af dødsvreden

Livløs, Spot Festival, Atlas, Aarhus

I skyggen af dødsvreden

Anmeldt af Simon Nielsen | GAFFA

Der er skarpe øjne på Aarhus’ metalmiljø for øjeblikket. Byens metalscene har tiltrukket sig international opmærksomhed, og flere fra byen er på vej mod en mindre verdensovertagelse. Det bringer andre til bordet, og imens er Livløs langsomt ved at kravle op fra undergrunden og ind på den etablerede metalscene. Livløs var bandet før Baest. Det var der, Simon Olsen først begyndte at råbe, men den musikalske sammenligning går heller ikke meget længere end dertil. Livløs er tunge grooves og breakdowns, lige præcis som den moderne metal skal skæres. Livløs er faldet veltilpas ned i gryden af nye bands fra Aarhus’ metalscene, og det er branchen så småt begyndt at bemærke.

På Atlas står vi tæt. Det er helt, ligesom det skal være til en metalkoncert. Byens heavyhoveder er krøbet ud fra deres blege vinterhi, trukket i denimjakken og har hældt sine første fadøl i fjæset. Der er en forventningsfuld stemning. Måske fordi forsangeren i Livløs dagen forinden rev Spot Festival fra hinanden i selskab med Baest. Og Simon Olsen vælter, som vi kender ham, ind på scenen. Overenergisk, tilbagelænet, skarp. Som et Danmarks svar på Randy Blythe fra Lamb of God graver han dybt i lungeregistret og hælder dybe aggressionsbrøl ud over publikum, imens bandet står i baggrunden og prøver at følge med. Han bærer showet som den eminente metalfrontmand, men bagved det fremtrædende talent tabes det format, der har båret ham til toppen med hans andet band. Livløs har nosserne, men jeg bliver aldrig rigtigt bange for det, der foregår omkring scenens centrum.

Livløs har styr på sine melodier og skaber intimiderende lydbilleder igennem ”Blood & Despair” og ”Before the Flood”, hvor massive grooves balanceres mod shreddende riffs. Men det er svært at forestille sig Livløs uden Simon Olsen forrest til at rive publikum rundt. Og af den grund kommer Livløs til at stå i skyggen af Baest. Det er ikke nødvendigvis retfærdigt, men med Danmarks muligvis mest markante metalvokalist i front er det bare svært at smide den sammenligning. Livløs har sangene, og det beviser de, imens de fræser igennem et univers, der trækker tråde fra Pantera til Lamb of God. Men energien opstår og udformes af Simon Olsen i front og gør bandet anonymt og tilbagetrukket.

Livløs leverer den metalfest, vi lørdag aften har brug for. Men det er ikke en af de koncerter, man evigt vil huske. Adskillige ting ved koncerten var upåklagelige, men det omfatter hovedsageligt bandets frontmand. Og hvis han en dag forsvinder, kan lyset i Livløs være svært at få øje på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA