x
Oneohtrix Point Never: Age Of

Oneohtrix Point Never
Age Of

ANMELDELSE: Sjælens sidste greb i maskinen

GAFFA

Album / Warp
Udgivelse D. 01.06.2018
Anmeldt af
Jens Dræby

En YouTube-kommentar refererer til Daniel Lopatins såkaldte "eccojams" som et resultat af et kedsomt geni. Opfindelsen af en pseudo-genre nært beslægtet med den grumsede nostalgiske vaporwave er bare et af mange lag, der åbner sig, når man dykker ned i Lopatins eller Oneohtrix Point Nevers snørklede tilgang til musik. Her med massevis af vokal kæmper Lopatin fortsat en betagende kamp for sit eget udtryk.

2015's Garden of Delete er et mesterværk i kraft af Lopatins fuldstændigt kontrollerede og elegante leg med den elektroniske musik komplette uforudsigelighed. Det er den samme leg, man mærker pletvist på Age Ofs kortere stykker "Manifold" og "myriad.industries". En sang som "The Station" viser smukt, hvordan musik kan være så meget smukkere uden sang, uden en stemme og uden et menneske. De loopende strenge og små stemningsfyldte indfald burde være mere end rigeligt. 

Da Lopatin lavede Eccojam A3, vidste han udmærket, at konceptet var praktisk talt muligt for alle med adgang til en computer, og alt, der nu kommer fra Oneohtrix gennemsyres af kunstnerens eksistentielle problem. Hvad beretter musikkens tilstedeværelse, og hvad nu hvis alle kunne lave den samme musik?

Med hjælp fra bl.a. Anohni, James Blake og Prurient har Oneohtrix bevæget sig ud i sin egen atmosfæriske udgave af en pop-plade, som er tæt skåret med få øjeblikkes spidsende ører og en invasion af menneskelighed på et sted, hvor maskinen er det rent og skært nødvendige.   


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA