x
Royal Mob: Cinematic

Royal Mob
Cinematic

ANMELDELSE: Lovende takter og snublende trin

GAFFA

Album / Prime Collective
Udgivelse D. 25.05.2018
Anmeldt af
Keld Rud

Der er masser af lovende takter på debuterende Royal Mobs debut ”Cinematic”. Stilistisk er det guitardrevet emorock, som aldrig bliver så hård i filten, at man får skrammer af mødet, og heller aldrig bliver så blødsøden, at man får kvalme. Jeg kommer til at tænke på britiske You Me At Six. De har et solidt tag om melodierne, som de fleste numre er velforsynet med.

Alt er ikke fryd og gammen. Produktionen, specielt hvad angår det instrumentale og især trommerne, er på ingen måde overvældende og er med til at bidrage til det lidt ferske og pubertære præg, Royal Mob til tider får på ”Cinematic”. Når der endelig er et tungt riff, får det ikke lov til at vælte lytterens højtalere. Sangskrivningen vidner også, om at vi fortsat har at gøre med et meget ungt band. Teksterne centrerer sig om dreng møder pige-problematikken. Og ikke altid på en videre heldig facon. På Fire lyder det: "You are my fire, sweet desire." Når det er parret med stærke kompositioner, kan man næsten se igennem fingre med det. Når de også svigter som på "Snake", står man med en decideret fuser.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA