Underlægningsmusik til elitens familieudflugt

Grizzly Bear, Heartland Festival, Highland Stage

Underlægningsmusik til elitens familieudflugt

Anmeldt af Simon Nielsen | GAFFA

Børnene løber og leger på pladsen. Forældrene sipper rosé og spiser skalddyr, imens ordensmagten bevæbnet med automatvåben bevarer roen iblandt eliten. Heartland Festival er i gang, og det er et velkendt syn. Grizzly Bear er underlægningsmusikken til skovturen i aftensolen. Til gensynet med gamle venner, til blogindlægget og mødet med kulturen, der er vigtig at få med, når man har gang i den rigtige livsstil. Grizzly Bear står ubesværet på scenen og lader sig ikke genere af publikums passivitet. Måske har de arbejdet så længe på et gennembrud, at de i mange år har oplevet massivt værre.

Grizzly er rockmusik for musikeren. Det har en kant, intet andet band har, og det er alene en fornøjelse at lytte til, uanset hvor meget man selv formår at mestre instrumentet. Igennem ”Losing All Sense” cementerer Grizzly Bear det høje musikalske niveau, igennem et bagkatalog, der starter for fem plader siden tilbage i 2004. Grizzly Bear mestrer stadigvæk krydset mellem popmelodierne og de jazzede undertoner. Og selvom detaljerne drukner i støjen fra stemmerne, der flyder ud over pladsen, lyder det hele behageligt og som et egentligt perfekt besøg på en festival, der bryster sig ved at tage hånd om den del af kulturen, mange ikke helt forstår.

Grizzly Bear lever op til mine forventninger. Musikken leveres som den skal – skarpt og gennemarbejdet, men sjælen mangler. Jeg mærker det ikke, selvom jeg konstant forsøger at placere mig i brændpunktet af koncerten. Og det samme er mit indtryk af et publikum, der konstant bare står og tripper lidt over, hvornår hittet fra ni år siden ryger. Igennem mærkværdige kompositioner og fængende popmelodier når Grizzly ikke længere end et par meter fra scenekanten, imens Ed Drostes og Daniel Rossens stemmer mødes i søde harmonier. Og imens forventningerne fra publikum kulminerer under ”Two Weeks”, ryger strømmen. Noget, bandet eftersigende aldrig har oplevet før.

Der er ti minutter til den skemalagte afslutning, og jeg er i tvivl om, hvorvidt de når tilbage på scenen, for at bringe hittet hjem. Strømafbrydelser af den slags er uafhængige af bandet, og da Grizzly Bear et øjeblik senere kommer tilbage, tackler de det antiklimatiske højdepunkt godt. Ed Droste fortæller om sin oplevelse med Danmark, og skønheden ved Heartland Festival – en oplevelse, der tilsyneladende formår at betage musiker efter musiker, der besøger festivalen ved Egeskov Slot.

Når mere end halvdelen af publikum har forladt området omkring festivalens velbevarede scene, og hittet, alle ville høre, oven i købet røg lidt i vasken, er det svært at løfte opgaven, selvom ”While You Wait for the Others” ryger på. Men humøret holdes højt, og i øjeblikke er det til at mærke ydmygheden hos Grizzly Bear, og det har alligevel en styrke, selvom musikken langt fra når sit mål.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA