x
Maskinmesterens bevægelse fra mørket til lyset

LCD Soundsystem, Heartland Festival, Greenfield Stage

Maskinmesterens bevægelse fra mørket til lyset

Anmeldt af Simon Yüksel Nielsen | GAFFA

”We’re like golf shoes at the bowling alley”, siger James Murphy. På en måde passer LCD Soundsystem ikke ind, og alligevel gør de. Det er sådan, det skal forstås ifølge James Murphy. Solen er ved at gå ned over Heartland Festival. For sidste gang i år. Folket har fået drukket sin vin og spist deres østers. Folk har været fine på den, og det er lige præcis dét, James Murphy refererer til. Han er vild med det. Det er tydeligt, og han står ikke alene. Ligesom festivalens øvrige besøgende artister er der en eller anden magi over de omgivelser, der omslutter Heartland. Måske er det slottet, måske er det noget helt andet.

På den måde er LCD Soundsystem det ideelle band til at lukke festivalens tredje år. Deres kantede elektroniske rytmer forklædt som rockmusik. Scenen er proppet med instrumenter. Der er flere til hver musiker, og det er lidt en af de ting, LCD Soundsystem er kendt for. Hvordan de fra begyndelsen kan opnå en så massiv lyd, der besidder en så tung dybde, at enhver rammes. Igennem ”You Wanted a Hit” cementerer LCD Soundsystem den lyd – sættets første nummer. Den monotone trommegang mødes med de atmosfæriske synths, hvortil James Murphys maniske vokal langsomt bevæger sig ind. Bandets mekaniske lyd bevæger sig over i postpunken, med de elektroniske elementer hængende tykt over det musikalske udtryk, ingen andre har. Lyden er sammenspillet og massiv, imens sættet opbygger sig, og ender i sammensmeltning mellem støj og kaos.

Gennem halvanden time stopper musikken aldrig. LCD Soundsystem bevæger sig med flydende overgange mod det næste nummer, imens røgen langsomt flyder ud over scenekanten og efterlader bandets ni medlemmer som silhuetter, der penetreres af spejlkuglens lyssøjler. LCD Soundsystem og ikke mindst James Murphy er børn af musikken. Det ved enhver, der har fulgt bandet bare en smule. Hvordan referencerne ikke bare stopper i bandets egen tid, men strækker sig over årtier og bevæger sig forbi musikhistoriens betydningsfulde epoker, uden rigtigt at lande på et særligt sted. ”I Can Change” er et eksempel på det, hvor James Murphy veksler mellem rollen som vokalist og perkussionist og manisk bevæger sig mod poppede omkvæd og progressive lydstykker.

Nogle blandt publikum har taget balloner med. De kaster dem rundt til hinanden, og som aftensolen langsomt bevæger sig ned bag trækronerne, reflekteres scenelyset. Ballonerne er som en naturlig forlængelse af det industrielle udtryk, der præger scenen. Som en kontrast til ”Call the Police”, der både appellerer til dem, der vil danse, og alle de andre, der bare er glade for rockmusik. Monotonien og mekanismen svigter aldrig sættet, og igennem ”Movement” bliver det forvrængede lydbillede til støjen, James Murphy finder sig til rette i.

LCD Soundsystem er ikke et af de bands, der serverer en overflod af hits for et publikum, der er kommet for at danse. Deres sange er ikke direkte hitmateriale, men derimod et skævt take på popmusikken, som ”How Do You Sleep?” er det eksempel på. Nummerets melankolske opbygning med James Murphys stemme i centrum bygger sig op mod et tungt og industrielt klimaks, der står i kontrast til resten af sættet.

Mørket har bevæget sig indover Heartland Festival, og den sidste dans har ramt området foran Greenfield Stage. LCD Soundsystem omfavner det skæve og formidler det tiltrækkende ved ”Dance Yrself Clean”, der bliver til ”All My Friends” og en pollenramt James Murphy, der pudser næsen inden aftenens sidste sjæler. LCD Soundsystem når omkring det hele. På mange måder er koncerten den perfekte afslutning på en festival, der vil lidt af det hele. LCD er interessante nok til at skille sig ud, men tilgængelige nok til at omfavne hvem som helst.

 

Sætliste:

You Wanted a Hit

Tribulations

I Can Change

Get Innocuous

Call the Police

Movement

Someone Great

Tonite

Home

How Do You Sleep?

Dance Yrself Clean

All My Friends

Ekstra:

New York, I Love You But You’re Bringing Me Down


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA