x
Urpremiere på minimalistisk melankoli i smeltende varmegrader

August Rosenbaum X CTM, Heartland Festival, Prxjects Stage

Urpremiere på minimalistisk melankoli i smeltende varmegrader

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto fra Heartland 2017

Den mindste musikscene på Heartland Festival er Prxjects Stage, som ligger idyllisk i den smukke renæssancehave på Egeskov. Den mærkelige stavemåde skyldes scenens sponsor, som jeg her forbigår i al diskretion, da jeg ikke er på dens lønningsliste, men scenen i sig selv er der intet at udsætte på. Prxjects Stage har både budt på helt almindelige koncerter og så nogle til lejligheden sammensatte konstellationer, og en sådan er mødet med tangentspiller og komponist August Rosenbaum og CTM alias cellist, sangerinde og sangskriver Cæcilie Trier. Begge har flere roste pladeudgivelser bag sig. Rosenbaum inden for både jazz og elektronisk musik, ligesom han har arbejdet sammen med navne som MØ, Quadron, Rhye og Coco O, som han også spillede sammen med torsdag på Heartland. Trier er nok mest kendt for sin fortid i Choir of Young Believers, men er også medlem af Valby Vokalgruppe og har ligeledes været frontfigur i hedengangne Chimes and Bells, ligesom hun i 2011 modtog den prestigefyldte Ken Gudman Prisen. Under navnet CTM har hun udsendt to ep’er og for en måned siden albummet Red Dragon.

På Heartland har Rosenbaum og CTM sammen skabt et nyt værk, der dermed har verdenspremiere på festivalen, ganske som Rosenbaums seneste album, Vista, havde det på Heartland sidste år. De to musikere har tiltrukket et ganske stort publikum, og en del må derfor overvære koncerten uden at kunne se særlig meget. Rosenbaum lægger alene ud bag sine tre keyboards, med få og lange toner og akkorder med masser af rum imellem, så der nærmest er tale om ambient musik. Efterhånden falder CTM ind med vemodige strøg på celloen, og gradvist udvikler kompositionen til noget mere melodisk og marginalt mere udadvendt.

Efter adskillige minutter begynder CTM også at synge en engelsksproget tekst, med sin karakteristiske, ret dybe stemme, og senere indgår et præindspillet spor med oplæsning af et ligeledes engelsksproget digt også i musikken, der dog på intet tidspunkt udvikler sig til at indbefatte beats og hele vejen igennem er langsom, melankolsk og temmelig minimalistisk. Næsten for melankolsk og vemodig til den hedebølge, der har ramt Heartland, men det kan komponisterne jo ikke klandres for. Digtet rummer passager som ”When the sky is blue” og ”Do you know what day it is today?”, men om der er tale om en nyskrevet tekst eller et eksisterende digt, fremgår ikke. Efter en halv time klinger det hele ud, og det var da en spændende lytteoplevelse, om end jeg ikke helt ved, om den ville kunne holde til en albumudgivelse, men det er så heller ikke planen, så vidt jeg kan forstå. Der hersker dog ingen tvivl om, at både August Rosenbaum og CTM er store musikalske talenter, som det altid er en fornøjelse at høre nyt fra.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA