x
Hendes fremtid er så lys, at hun må have solskærm på

Soleima, NorthSide, Green Stage

Hendes fremtid er så lys, at hun må have solskærm på

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Der er sket noget med Soleima over de sidste par år. Da jeg første gang så hende live, på gratisscenen ved Aarhus Å over for Magasin i 2016 i hendes gamle hjemby, var der helt sikkert potentiale, men dengang havde hun lidt svært ved at fange og fastholde publikums opmærksomhed på den anden side af vandstriben. Siden har sangerinden og sangskriveren med det borgerlige navn Sarah Mariegaard udgivet to velanmeldte ep’er og haft tre solide hits med ”Cracks”, ”Breathe” og ”Low Life”, og hun har ingen problemer med at komme langt ud over scenekanten, da hun træder ind på den velvoksne Green Stage på NorthSide midt på eftermiddagen – med sit eget navn skrevet med store bogstaver på bagscenen. Publikumsskaren er efterhånden stor, og som Soleima indtager scenen klædt i hvidt og lyserødt med en både retro-hip og fornuftig solskærm til at skygge for den bagende sol, er det svært at være i andet end godt humør.

Soleima har medbragt et lille, men velspillende band med lineuppen guitar, bas og trommer (herunder elektroniske ditto), og i slutningen af åbningsnummeret ”My Love” sætter hun sig selv bag det Rhodes-elklaver, der giver hendes eftertænksomme popsange et let strejf af 70’erne. Hendes karakteristiske lyse og sødmefulde stemme ligger centralt i det godt afbalancerede lydbillede, og sangene er tilpas melodiske. Hittet ”Cracks” får tidligt i koncerten tændt op under publikum, og senere skiller en ny sang med titlen ”Everybody” sig ud med kraftig brug af AutoTune. Den omdiskuterede vokaleffekt bliver dog brugt mere elegant hos Soleima end hos så mange andre, så det skal være hende vel undt. Samme nummer byder også på en tilbagevendende hurtig guitarfigur i det høje register, der sender tankerne i retning af MØs første sange, eksempelvis ”Maiden”.

Nu er Soleima formodentlig lidt træt af så ofte at blive sammenlignet med MØ, men da det er mindre end en uge siden, jeg så MØ live på Heartland, er det altså svært ikke at tænke tanken. Det samme gælder den finurlige keyboardfigur (eller hvilket instrument der nu er tale om), man hører i begyndelsen af ”Paper”, og som i øvrigt (modsat langt hovedparten af den øvrige koncert) afvikles fra backtrack – det sender visse tanker til introen af MØ’s ”Kamikaze”. Og nåja, så har begge kunstnere en forkærlighed for at optræde i sportstøj, men lad nu det ligge.

Der er dog bestemt også markante forskellige på de to. Soleima spiller eksempelvis ofte tangenter live, og så er hendes sange generelt i et lavere tempo. ”NorthSide er en festival, hvor der er plads til ballader, ikke?” siger hun eksempelvis, inden hun fremfører titelnummeret til sin seneste ep, Bulldog, der trods titlen er en ganske afdæmpet sag og er en af koncertens højdepunkter, ikke mindst takket være en stærk vokal.

Siddende ved el-klaveret synger Soleima derpå en fin fortolkning af Natalie Imbruglias 1997-hit ”Torn”, som i parentes bemærket første gang blev indspillet af Lis Sørensen tilbage i 1993 med dansk tekst under titlen ”Brændt”, og som er skrevet af to amerikanske og en engelsk sangskriver samme år. Sangen får gang i fællessangen, og det samme gør det afsluttende og ganske iørefaldende hit ”Breathe” med diskrete reggaeundertoner og et lidt højere tempo end hovedparten af de øvrige numre.

Soleima har internationale ambitioner og ditto samarbejdspartnere, og koncerten på NorthSide viste, uden decideret at blæse publikum omkuld, at hun er godt på vej.

 

Sætliste:

My Love

Mascarade

Cracks

Friend

Pacify Me

Everybody

Low Life

Monsters  

Bulldog  

Torn

Wasted

Paper

Breathe

 

Lineup:

Soleima/Sarah Mariegaard: Sang, el-klaver

Guitar: Villads Tyrrestrup

Bas: Ida Dueland

Trommer: Rune Kielsgaard

Lyd: Lukas Rasmussen


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA