x
Stone Sour spiller fabelagtig, umaskeret rock

Stone Sour, Roskilde Festival, Arena

Stone Sour spiller fabelagtig, umaskeret rock

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Wow – og her gik man og troede, at Roskilde næsten havde glemt rock & roll i år, men SÅ gik Stone Sour på og fik tingene sat på plads!!

Den absolutte stjerne er Corey Taylor. Ja, ham der også er forsanger i det brutale, maskerede foretagende Slipknot. De fleste af os, som var der, vil næppe vil glemme Slipknots vanvittige koncert i 2013 på Roskildes Orange Scene med ild, masker og de mest sindssyge moshpits og æren af at blive kaldt ”motherfuckers” et utal af gange.

Anderledes venligt er Stone Sour som noget helt andet og umaskeret, rendyrket metalrock, der uprætentiøst leverer en rendyrket vare uden at være noget andet og mere end det giver sig ud for.

Det faktisk første gang, at jeg ser Corey Taylors ansigt i virkeligheden og uden maske. Det var en god oplevelse forstået på den måde, at manden både har karisma, udstråling og ikke mindst en humørfyldt charme, som fik alle til at føle sig godt tilpas.

Han var tilmed venlig og sagde, at Roskilde Festival var helt speciel for ham og et projekt, der ikke ville kunne lade sig gøre i USA. På Roskilde kunne man høre hvilken som helst musik – og alt var OK.

Det handler om respekt (sagt mens Bruno Mars gik i gang med sin funky pop ikke så langt derfra på Orange Scene).

Corey Taylor viste sig endda som en formidabel sanger - også i den bløde genre alene med guitar på scenen i nummeret ”Bother”. Et smukt, smukt nummer med stigende intensitet, som viste, at Stone Sour handler om meget andet og mere end kvalificeret bulder og headbanging.

Det fik vi til gengæld i rigt mål i et nummer som ”Cold Reader”. Det var obligatorisk at hoppe op og ned. Okay så! Fik vi nævnt, at bandet også er ret disciplineret?

Roy Mayorga på trommer og Johny Chow på bas var en for genren usædvanlig sammentømret enhed, der holdt smukt sammen på alt det vanvid, resten af bandet kunne finde på, og lyttede man efter, var der finesser, skarpe breaks og rytmeskift, der kun beherskes af musikere med det udvidede kursusdiplom. Faktisk var de frygtindgydende imponerende.

Tidligere var en anden af Corey Taylors legekammerater fra Slipnot med, guitaristen Jim Root, som forlod Stone Sour for fem år siden. Måske er det meget godt, at kun Corey Taylor er tilbage. Her er bandet, hvor der er plads til fri leg med den mere melodiøse hardrocks spilleglæde og humor, som man skal lede lidt efter hos Slipknot.

Og publikum? Ja, der var en fest, som jeg faktisk har ledt efter de første par dage på Roskilde. Her var endelig den formidable, umaskerede rock.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA