Vikingerne er kommet!

Heilung, Roskilde, Avalon

Vikingerne er kommet!

Anmeldt af Hansen Hansen | GAFFA

Der er mange ting, man forventer sig af en koncert. Det kan både dreje sig om besætningen, lyden, formen og interaktionen med publikum. Man forventer sig noget bestemt, og som regel leverer bandet nogenlunde det. 

Og så er den anden type. Der, hvor bandet sætter sine helt egne rammer for, hvad der skal foregå, og man som publikum enten må gå med på den præmis, eller også giver det ikke så meget mening. Heilungs koncerter tilhører den sidste type. Det er ikke en egentlig koncert, men en shamanistisk blot, vi er deltagere i. Musikerne gennemfører det en timelange ritual, og de går meget længere ind i rollen end nogen andre bands jeg har set. Så hvis man lader sig afskrække af dyrepelse, gevirer, horn og masker, er det bedre bare at blive væk, for det er så essentiel en del af koncerten, at det ikke kan adskilles. Jeg plejer at være skeptisk over for gøgl, men her er det ikke fjollet drys lagt på bagefter, det er vigtig del af grundtanken. Der er tale om en helhedsoplevelse.

En parallel-virkelighed

Bandet går på 15 minutter for sent, men vi har haft fornøjelsen af Nephew ovre fra Orange Scene imens. Det starter op præcis lige så rituelt, som man kunne forvente, hvorefter det sætter ind med truende trommer og sitrende droner. Det tager kun få sekunder, så er man suget ind i gruppens helt egen udgave af en fiktiv vikingetid. En vikingetid med shamaner og strubesang og hjelme med gevirer. En vikingetid, der i denne udgave er præcis lige så voldsom som den er smuk.

Der er simpelthen så meget spirituel råstyrke over de numre. De tribale trommer ligger solidt, maskinerne er tilpas truende og ikke særlig maskinelle, og vokalerne får det hele helt ind i hjertet. Både den messende semigrowlen, som for nogle måske kræver lidt tilvænning, men også den lysere kvindevokal. Jeg er ikke sikker på, hvilket sprog de synger på, men det gør måske ikke så meget. Oplevelsen og trancen virker uanset, og det føles som kun et øjeblik, så er der gået en time, og ritualet er færdigt. Undervejs er vi kommet igennem lidt sceneskift i form af krigere der banker rytmen med spyd. Vikinger, der har stormet rundt på scenen og rystet næver, og en musikalsk rejse langt ind i vores fortid.

Og det er virkelig en spændende fortid. Det føles proto-dansk, og i skærende kontrast til førnævnte Nephew på den anden scene. Begge bands repræsenterer noget meget dansk, men i vidt forskellige fortolkninger. 

Krig, maskiner og fællesskab

Det er svært helt at se, hvad der bliver spillet på, men jeg får det til en på maskiner, fem på forskellige trommer og så de to sangere. Og nogle gange førnævnte krigere. Nummeret, hvor det breaker helt ned, og hele scenen messer i kor og eneste lyd er spyd, der bankes i jorden på hver takt. Ren gåsehud og fællesskabsfølelse.  Og sært nok virker det slet ikke som et afbræk eller stilskift, da der hen imod slutningen kommer en mere elektronisk lyd over maskinerne. De sidste numre er decideret bangin', og man går derfra oplivet og energisk.

På tværs af udtryk og lydbilleder åbner Heilung op for en historisk dybde og rører ved en grundskandinavisk ting. Bandets medlemmer kommer fra Danmark, Norge og Tyskland, og jeg har næsegrus respekt for det ambitiøse i det projekt her. En koncert, der er lige så uforglemmelig, som den er original.

Jeg ved ikke, hvad folk troede, de skulle se, men jeg er positivt overrasket over, hvor mange der kom og rent faktisk blev der. Og jeg er ikke i tvivl om, at alle er blevet påvirket af koncerten. Jeg kan slet ikke se for mig, at man ikke har fået en kæmpe oplevelse, hvis man altså har ladet den gå ind. For selvfølgelig er der folk, der vil blive stødt væk af "rollespilsdelen" og alt det andet. Personligt blev jeg ædt med hud og hår og kom ud på den anden side som et større menneske.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA