x
Sublime Sampha fejede benene væk under Avalon

Sampha, Roskilde Festival, Avalon

Sublime Sampha fejede benene væk under Avalon

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Der er et sandt indløb af en anden verden igang, på vej over til teltscenen Avalon fredag aften. Klokken nærmer sig 23, og britiske Sampha skal til at afgive sit første Roskildeshow nogensinde, oven på en stærk koncert i Store Vega marts sidste år. Forventningen er helt klart til stede blandt det meget blandede publikum, og det med rette. Både vokalt og instrumentalt er briten uhyre talentfuld og har skabt sig et navn op tværs af landegrænser de seneste år.

Diskografien tæller blot ep’en “Dual” fra 2013 og debutalbummet “Process”, men ikke desto mindre har Sampha fået brændt sit navn fast i de bredere kredse, med en markant og finessefyldt vokal, ulig mange andre sangere ude for tiden. Det er nok også en af årsagerne til, at fremførelsen af aftenens sange er relativt lange, og sætlisten tilsvarende relativt kort. Det ændrer undertiden ikke på, at den Mercury Prize-vindende sanger er mødt veloplagt op, med fokus på at levere underholdning for alle fremmødte i det støvede mørke.

Setuppet består af en trommeslager, en drummer på pads, en station med synthesizer og selvfølgelig manden selv, udstyret med synth, 16-spors sampler og naturligvis mikrofon. Til tonerne af “Under” får han således skudt festen stabilt i gang under den røde teltdug. Ligesom teltet er sangeren selv iført et rødt tracksuit fra top til tå, og han føler sig umiddelbart hjemme i det lysbadede telt.

Fra scenekanten får vi således en energisk levering af “Reverse Faults”, hvor selv falsetten sidder i skabet. I forlængelse deraf rykker multitalentet igen tilbage til sin "work station" og fremfører til stor jubel “Too Much” med stor snilde. Helt komplet bliver det, da publikum taktfast slowclapper sammen med pianoet. Herfra får vi en uptempo version af “Plastic 100” som nærmest lyder federe end originalen. I en forlænget livesession sågar, så folk virkelig kan få lov at bevæge kroppen til lyden af det kompetente band på scenen.

Og teltet sitrer videre herefter. På “Kora Sings” sættes der gang i hofterne med en karakteristisk koklokke, og selvfølgelig Samphas egen markante og mildest talt imponerende vokal. Hold nu k… en stemme, den 29-årige brite blænder op for. Den musikalske kunnen på scenen understreges blot yderligere, da alle medlemmer af ensemblet indleder en næsten Safri Duo’sk trommeseance før og under “Without”, som nok engang sætter gang i det proppede Avalon-telt.

Helt instinktivt ryger lighterne da også op til den rørende supersjæler “(No One Knows Me) Like The Piano”, som spilles i en anden toneart end vanligt. Det ændrer dog ikke synderligt på, at der ikke er et øje tørt til nummeret – i hvert fald ikke undertegnedes, som med gåsehud vuggede med til den smukke sang. Sangen er dedikeret til Samphas mor, som for få år tilbage var syg med kræft, men overlevede sygdommen. Den følelsesladede seance overtages sjovt nok af et helt andet gear, på en dejligt energisk version af “Blood on Me”, som fungerer fremragende i teltet.

Og her trækker den rødklædte brite stregen i Roskildestøvet. De fremmødte i Avalon fik, hvad de kom for, og Sampha fik i Roskildemørket manifesteret, hvorfor han ikke er til at komme uden om med sin karakteristiske og altoverskyggende vokal.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA