x
Ikke helt unge knive, stadig skarpe

Veto, Roskilde Festival, Arena

Ikke helt unge knive, stadig skarpe

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Veto har fået noget af et comeback i år med deres første album i syv år og første nye sange i fem år. Gruppen har dog langtfra mistet deres fans i den mellemliggende tid, for flere af deres koncerter på forårsturnéen var udsolgt. Denne aften er Arena-teltet dog ikke helt fyldt, hvilket muligvis skyldes, at Peter Sommer spiller samtidig på Orange, og de to navne deler nok en del fans, i hvert fald hvis man har fulgt dansk musik i 00’erne.

Elektrorockerne har hele foråret udvidet deres sædvanlige femmands lineup til også at indbefatte slagtøjsspiller Birk Storm, og i aften har de også medbragt en cellist, en violinist og en mand på trompet og andre former for horn. Desværre drukner strygerne lidt i lydbilledet i en del af sangene, om end de for eksempel høres i ”Mount Dome”, mens hornet klinger smukt i blandt andet ”Four to the Floor”.

De fem kernemusikere står til gengæld klart. Sanger Troels Abrahamsen er tændt både vokalt og performancemæssigt, hvor hans let klagende vokal blender fint ind i den velspillende, melankolske elektrorock, og han kommer langt ud over scenekanten og får som sædvanlig viklet mikrofonledningen 117 gange rundt om sin arm. Jens Skov Thomsens skiftevis pumpende og melodiske bas spiller en central rolle i lydbilledet, blandt andet i ”Battle” og ”Mount Dome”, mens Mads Hasager storsveder bag trommerne, og han arbejder ikke forgæves, hvor hans varierede spil er en stærk løftestang under eksempelvis ”Mount Dome”. David Krogh Andersen får også lov at skinne med blandt andet sin hurtige guitarfigur i et af gruppens største hits, ”You Say Yes, I Say Yes”, der som forventeligt får sat ekstra skub i det i forvejen veloplagte publikum, og Mark Lee og Troels Abrahamsen står samlet for de alsidige keyboardfigurer og samples.

Rent visuelt er scenelyset holdt i udelukkende blå og røde nuancer, som regel tre numre, inden lyset skifter, undtagen i ”16 Colors”, hvor lyset nu viser alle regnbuens farver, kun i denne sang, helt i tråd med titlen. Ganske finurligt. Publikum synger glade med på de til tider ganske samfundsbevidste tekster, blandt andet ”Duck, Hush and Be Still” om det allestedsnærværende overvågningssamfund, og tankevækkende er sangen faktisk udgivet tilbage i 2008, før sociale medier blev allemandseje. Sættet kommer rundt om alle gruppens fire album og to ep’er, og da Veto lukker og slukker med gennembrudshittet ”You Are a Knife”, kan det konstateres, at de stadig skærer skarpt. Der behøver ikke gå fem år, før de udgiver ny musik.

 

Sætliste:

The Take/The Pace

Battle

Can You See Anything?

A Pit

You’re Hard to Get

Cannibal

Mount Dome

One-Eyed and Dying

Four to the Floor

This is Not

You Say Yes, I Say Yes

It’s a Test Part 1 +2

16 Colors

Measures

Duck, Hush and Be Still

I Am Here

Ekstra:

Spit it Out

You Are a Knife

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA