Heavy gypsy beats afslutter Roots&Hybrid med et dansabelt brag

Tako Lako, Spot Festival, Den Rå Hal

Heavy gypsy beats afslutter Roots&Hybrid med et dansabelt brag

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Klokken er 1 om natten, stemningen hænger helt oppe under loftets mørke træbjælker, og salen er kun oplyst af oldschool-projektorer, dem vi kender fra folkeskoleklassen, der kaster deres legende lys i alskens farver op imod hvide kuppelformede lamper. Energien i salen udvikler sig til et velkomsthyldende kald efter scenens afsluttende kunstnere: ”Tako Lako, Tako Lako, Tako Lako”.

Tako Lako stammer tilbage fra dengang, hvor Balkanmusikken var det nye sort. Med dertilhørende anarki, vanvid og store følelser. I dag repræsenterer bandet en hybridcocktail af musik fra forskellige verdensegne og -retninger, både fra Serbien, fra sigøjnermusikken og traditionel Balkan. Dette saftige mix har efterhånden udviklet sig til definitionen psychedelic gypsy beat, som må siges at være Tako Lakos egen fortolkning af Balkanmusikken. En festlig og eftertænksom slags, der både hilser på Balkanpoppens Shantel og henleder opmærksomheden mod Arcade Fire, og tilsat en funky basgang samt dybe trommebeats er der noget absolut nyt at finde her.

”It feels so good to be back!”

Seks mørke skikkelser indtager den persiske tæppebelagte scene til deres mere melankolske ”Pulse Riddle”, stærkt ledet af Ognjen Curcics (kendt under tilnavnet ”Ogi”) dybtklingende vokal. Publikums søgen efter up-tempo klezmer hænger i luften, mens nummeret klinger ud, og en overdådig klapsalve bryder luften til Ogis brølen: ”It feels so good to be back!”. Dette skal forstås som en kommentar til deres succesfulde Spot-koncert tilbage i 2013. Siden da er både publikummet og navnet blot blevet større, ligesom stortrommens rockende underliggende beat også er vokset til en markant fylde i det samlede lydbillede. Dette tenderer, som koncerten skrider frem, mod et meget tungt heavy og rocket baggrundstæppe, der solidt lægger sig under det eksotiske balkanunivers. Til tider lidt for overdøvende ift. sekstettens mere organiske instrumenter som violin og harmonika.

På trods af stortrommens fylde er ensemblet eminente til at give plads og modspil til hinanden, hvor alle udgør sin vigtige rolle i samspillet. Saxofonisten Sven Meinild præsenteres gennem sine solostykker, bl.a. i ”Overdose” hvor han som ensemblets nyeste skud på stammen markerer sin plads. Ogis dynamiske stemmeføring spænder vidt og bredt og svinger fra både operaens overvældende klange til arter af growling og igen til et sprødt miks mellem serbiske undertoner og folkelig mandevokal.

Gypsy-dramatiske undertoner og balkan-skyer

Koncerten igennem er der gennemsyrende teatralske elementer at finde, hvor musikerne på skift spiller op og ned til hinanden, med de dertil indbyrdes chases, der skal tages instrumenterne imellem. Som i hittet ”The Fate”, hvor violinisten Søren Stensby i en bastant solo får Ogi i knæ, mens buens strenge er ved at give efter for de energiladede strøg. Som om han med strengenes kraft slår Ogi omkuld. Måske ligefrem ihjel. Det er levende og dynamisk.

Også selve koncerten gennemløber en sirlig og levende dynamik, fra gammel musik til nyere og endnu længere frem til et helt nyt nummer, der præsenteres tidligt i koncerten. Denne har fået titlen ”Fears Back Home” og viser glimt af den dybere lyd, som bandet fortsat arbejder med, til stadighed i up-tempo og med dansevenligt klezmeromkvæd, tilsat funky slagtøj og en underliggende markeret rocklyd. Derfra serverer de også hits fra både deres debutplade Through The Mud (2012) og Pulse Riddle (2014). Alt sammen tilsat ska-tendenser og psykedeliske undertoner.

Efter 11 svedige numre, inklusive dansefesten til ”The Fury”, forlader Balkanbandet brat scenen i røg og damp med underliggende techno-mystik. Som et stearinlys, der pludselig pustes ud. Men de garvede Tako Lako-fans ved godt, at vi ikke kan gå hjem uden og have svedt de sidste kropsvæsker ud til ”Rupa Je Rupa”. Selvom det ikke er Spot-kutyme med ekstranumre, fuldføres dette alligevel i en forlænget ”Rupa”-udgave med ekstra tryk på harmonikaen, der får os alle til at svæve højt på en Balkan-sky på vejen ud efter et vel sat punktum og udråbstegn for festivalens succes.

Tako Lako ejer publikum

Tako Lako fremviser stort overskud og har denne aften taget afslutningskoncert-formlen til sig ved at give deres publikum alt, de har i sig. Samtidig viser de, hvilken magt og ejerskab de har over publikum. De har os i deres hule hånd og guider os med ferme hænder gennem den timelange koncert, der forsvinder, som var den blot begyndt. Gennem indirekte ordrer og energiske øretæver får de hele salen på hug mere end én gang, de får os til at tie, at hoppe i takt, svinge håndtegn og synge med for alle festivalpengene. Inde i publikums midte vokser en moshpit sig større og større, hvilket blot bekræfter bandets gypsy-rave-tendenser. ”This is where we belong” råber Ogi velpassende til et publikum, der sluger hans ord og danser rytmerne og natten ihjel.

Et eksperimenterende og rave-inspireret take på et world beat

Siden 2013 har Tako Lako fornyet sig – både med deres solide rockbeat og ekstra tunge klang, der grænser til heavyscenen, de finurligt krydrede små og store effekter og lækre detaljemættede finurligheder, der markerer, at de aldrig er i stilstand. Deres hidtil utæmmede gypsybeats bliver løftet til nye og usete højder med et finpudset livesetup af saxofonens blæsen og en god cocktail af både klassiske hits og nyt spirende materiale, hvor både den gængse og den fremmede lytter er velkomne.

Samtidig afmærker de en bevægelse, der, efter undertegnedes personlige mening hælder lidt meget til det heavyrockende. Dette synes til tider at overdøve Balkanrødderne, der ellers har fulgt ensemblet helt tilbage til begyndelsen. Men de formår alligevel, på deres helt egen vis, at forene gammelt og nyt, tradition og ikke mindst den fremtid, der kendetegner Tako Lakos lyd anno 2018.

En på én gang oprørsk og voldsomt fængende dansabel lyd under deres euforiske og halvdystre sceneshow, der blot bekræfter deres efterhånden store høst af anmelderros og succes i både hjemland og udland. Tako Lako må siges at have skabt en fest. Igen.

 

Setliste:

Pulse Riddle

Overdose

Silicone Buzz

Silicone Beats

Fears Back Home (nyt nummer)

Fears

Back Home

The Fate

Through The Mud

Regards from Serbia

The Fury

-
Rupa Je Rupa 3.0


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA