x
Claptone: Fantast

Claptone
Fantast

ANMELDELSE: Middelmådigt midtersøgende maskebal

GAFFA

Album / Different Recordings
Udgivelse D. 25.06.2018
Anmeldt af
Jens Dræby

Her er endnu en af de snart mange musikere, der, særligt inden for elektronisk musik, lever højt på maskeraden, som skal sætte fokus på musikken, men langt oftere sår tvivl om, hvorvidt musikken ikke kan stå for sig selv uden teatralsk nonsens. Claptone har med Fantast begået et frustrerende lyt af et album med for mange modsatrettede idéer til, at noget bliver egentlig interessant at lytte til.

Den eller de Berlin-baserede musikere indtager et sjældent blødsødent felt af dj-verdenen, og med vokal-besøgte numre, der kun varer 2-4 minutter, har folkene bag den gyldne maske lavet en lunken popplade, der hele tiden bliver næsten spændende. Man skal ikke langt ind i denne efterfølger til 2015's indbydende Charmer, før det bliver åbenlyst, at der er skruet de forkerte steder. Et nummer som "Stronger" låner lidt af nyere Daft Punks smooth Nile Rodgers-guitar, som ærgerligt nok begraves i en af mange uinspirerede sange og et mere end banalt beat.

Det er en skam, for Fantast åbnes lovende med nedtonet dunkel disco og med ellers veloplagte optrædener fra Bloc Partys Kele Okereke og Clap Your Hands Say Yeah. Også de numre smager dog af noget, der kunne have været væsentligt bedre, om det så er tamme udgaver af Chromeo på "In The Night" , Zhu på "Ain't A Bad Thing" eller David Guetta/Sia på "La Esperanza". 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA