x
Years & Years: Palo Santo

Years & Years
Palo Santo

ANMELDELSE: Mere metervarepop end shaman-udladning

GAFFA

Album / Polydor
Udgivelse D. 06.06.2018
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Med debutalbummet Communion lagde Years & Years stærkt ud og markerede sig på den internationale popscene. Nu er den britiske trio tilbage med opfølgningsalbummet Palo Santo, der også er navnet på et åndeligt, sydamerikansk træ (og vistnok mest noget, hipsters fra New York bruger som røgelse efter en ordentlig gang hot yoga).

Albumåbneren og førstesinglen ”Sanctuary” tegner godt og ligger lidt i forlængelse af Communions synthpop, men har alligevel lidt større, dramatiske armbevægelser. Skæringen handler så vidt forstås om en seksuel oplevelse med en heteromand, hvilket kan analyseres til at handle om, hvordan frontmand og sangskriver Olly Alexander er gået fra introvert homoseksuel til LGBTQ-fortaler og -koryfæ.

”Hallulujah” fortsætter da også med: ”I wanna dance like it’s my first time” og kunne næsten være et Whitney-nummer fra firserne, tilsat et ordentligt skvæt regnbuefarvet pride. Mægtigt! ”Karma” er til gengæld mere r&b-inspireret på den der halvfemser-måde, der er så smart for tiden. Og det fungerer egentlig meget fint, og Alexanders lyriske talent viser en rigtig fin fortæller. Han kunne dog godt have lagt vocoderen på hylden her, da en ren vokal havde været mere interessant for at få den fede retrolyd.

På ”Rendezvous” og frem går Years & Years tilbage til deres umtji-umtji-dance-synth-pop som på Communion. Og det er et rigtig fint popalbum, men jeg havde forventet mere mørk magi ud fra Olly Alexanders udtalelser om den nye plade samt titlen, der kun har noget på sig på titelnummeret. For der er mere metervarepop end shaman-udladning over Palo Santo.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA