No God: No

No God
No

ANMELDELSE: No more No God, tak!

GAFFA

Vinyl + download / Black Pilot Records
Udgivelse D. 03.04.2018
Anmeldt af
Simon Heggum

Det er ikke nogle uerfarne mænd, vi har med at gøre her. No God tæller Jacob Leth (bas/vokal) fra De Må Være Belgiere og Jens Valo (guitar/vokal) fra fucking Kliché, samt Carl Chr. Thomsen (trommer/vokal). Inspireret af den legendariske no wave-compilation No New York (kompileret af selveste Brian Eno)med bands som The Contortions og Teenage Jesus And The Jerks, har No God sat sig for at lave en hel no wave plade med improviserede, hurtige, sange spillet live. Mikset specielt til vinyl (hvilket også er formatet jeg har lyttet på).

Men No Gods No er et bevis på, at et voldsomt cv ikke er garant for kvalitet, for No er rent ud sagt noget bras. Musikken er fuldstændig blottet for no wave-navne som The Contortions' umiddelbarhed, Lydia Lunch’s erotiske avantgarde, dystopien i det helt tidlige Swans eller genrens store kvalitet ellers. No bliver bare til et dårligt produceret makværk af formålsløshed, der faktisk fungerer som en hån over for lytteren. Der er tendenser til gode oplevelser som eksempelvis ”Red Alert”, attituden på ”Medicine Ball”, støjmuren på ”Wrong Door” og enkelte detaljer i "Racing Thorns", men ellers er resten af pladen umådelig svær at lytte til eller holde af. Hvor no wave-scenen stadig er relevant i sit oprør mod alle musikkens regler – uden at miste musikaliteten på noget tidspunkt – er det her bare en ordentlig omgang larm uden nogen form for sammenhæng eller grundide. Det værste er at man kan høre at trioen gør sig umage med at spille under evne - hvilket er en total misforståelse af oplægget. No wave og avantgarde går ikke ud på at lyde dårligt med vilje. No er en decideret forfærdelig lytteoplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA