Velspillende Veto spillede mørket frem

Veto, Skovscenen, GrimFest

Velspillende Veto spillede mørket frem

Anmeldt af Rasmus Espersen | GAFFA

Det fem mand høje band havde et sjette bandmedlem med på scenen i form af Birk Storm på percussion. Han fungerede fremragende i samspil med Mads Hasagers trommer, hvilket vi fik rig smag på allerede fra første slag i åbningsnummeret ”The Take/The Pace”. Samspillet tilføjede en nærmest industriel lyd, hvilket virkelig klædte Vetos lydbillede. Faktisk kan jeg ikke mindes, at Veto nogensinde har lydt bedre end i dag, hvilket dog ikke kun kan tilskrives slagtøjet, men i særdeleshed også Troels Abrahams stemme, der virkelig har gennemgået en udvikling på 16 Colors. En udvikling, som også smittede af på gamle numre her til aften, hvor ”Can You See Anything?” og især ”Cannibal” nåede helt nye højder vokalt. Samspillet med en i øvrigt yderst velspillende Jens Skov Thomsens kor leverede lige prikken over i’et.

Mens mørket falder på og lysshowet får en stadig mere fremtrædende rolle, bygger Veto langsomt en fest op. Anført af Jens Skovs melodiske basgange går det ene nummer over i det andet, uden at der nogensinde bliver ro på scenen – eller blandt det snakkesalige publikum for den sags skyld.
Pladsen eksploderer til ”You Say Yes, I Say Yes”, der resulterer i en regulær dansefest med Veto-tegn i luften og fællessang. Men her topper festen desværre også. Desværre fordi det er alt for tidligt. Veto holder op med at lade det ene nummer gå over i det andet, og luften går lidt af ballonen, så festen skal genopstartes på ”16 Colors”, ”Duck, Hush and Be Still” og ”I Am Here”, der hver især gør det fremragende, men de skal hives op fra scratch, fordi momentum forsvinder gang på gang.

Helt skidt bliver det derfor, at bandet går af scenen for at blive kaldt tilbage til det sultne publikum til ekstranumrene ”Spit It Out” og ”You Are A Knife”. Særligt sidstnævnte starter (naturligvis) en ny fest, men man står alligevel tilbage med en følelse af, at det kunne have været den vildeste koncert, hvis Veto havde bevaret momentum, blevet på scenen og fyldt tomrummene ud. Hvert eneste nummer var uhyre velspillet, så der skulle ikke meget til, før det hele var gået op i en højere enhed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA