Ubønhørligt højt bundniveau

Kellermensch, Skovscenen, GrimFest

Ubønhørligt højt bundniveau

Anmeldt af Lise Sastakauskas | GAFFA

Det er første gang, Kellermensch skal spille på GrimFest. Sebastian Wolff starter med et tyst “godaften” og griber hurtigt den elektriske guitar. Der står han på scenen, alene, og krænger sin sjæl ud til “How To Get By”, mens flere og flere Grim-gæster stimler sammen foran Skovscenen.

På “Don’t Let It Bring You Down” skiftes Tom Waits-referencerne ud med en tungere metallyd, der cementeres af Christian Sindermanns growling. En stil, der kører ubesværet videre på “Rattle The Bones”, mens bassist Claudio Wolff Suez vandrer hvileløst frem og tilbage med bassen frem for sig som en riffel.

Til “Mediocre Man” vrider Sebastian Wolff mikrofonstativet i det, der ligner frustrerede bevægelser, og sådan skaber han en passende sammenhæng til sangtekstens egne frustrationsfølelser. Stemningen løftes dog på “All That I Can Say”, der trækker Kellermensch i retningen af kaberetrock.

 

Forfriskende gimmicks

“The Day You Walked” tager os helt ned kuldkælderen med mørke rytmer, der driver tankerne mod undergang, sådan som mørk rock gerne skal gøre det. Blandt publikum bliver der ikke sparet på rock-håndtegn, tunge hovednik og generel begejstring.

Pladsen er nu fyldt til randen, og “The Pain of Salvation” bringer Sebastian Wolff helt i knæ, hvor han bliver indtil nummerets b-stykke. Indtil da kæmper han en kamp med mikrofonstativet, og det er ikke, fordi han ikke ved, hvordan man skal håndtere den slags udstyr, men fordi det er en del af Kellermensch’ show. Det er ganske forfriskende med den slags risikofyldte gimmicks, der tager til i styrke, som koncerten skrider frem.

Senere får mørkemandsnummeret “Lost At Sea” dybet til at lukke sig om os – og sort ser det da også ud, da Kellermensch går af scenen uden at have spillet numre som “Bad Sign” og “Army Ants”.

 

Rock noir, når det er rigtig godt

Vi bliver dog ikke snydt, for Kellermensch vender atter tilbage til Skovscenen efter ivrige tilråb fra publikum. “Bad Sign” kommer på som det første ekstranummer, og der går ikke mange sekunder, før Sebastian Wolff hopper op på den ene af højtalerne – for derefter at springe ned til publikum, for at ende i stage-hegnet og for at kaste mikrofonen de tre meter, der cirka må være op til scenen derfra.

Herefter fungerer “30 Silver Coins” som et pusterum, der efterlader mere plads til koret. I øvrigt er det et ganske velplaceret pusterum, for da “Army Ants” følger lige efter, eksploderer publikum i en stor hop-og-dans-fest.

Problemet med Kellermensch er, at de leverer et ultra-fedt rockshow hver gang (hvis man da kan kalde det et problem), og derfor er det vanskeligt til at vide, hvornår det er en once in a life time-oplevelse eller almindelig (men høj!) standard, der bliver præsenteret. Jeg skal derfor være ærlig og indrømme, at det er uhyre svært at finde nogle seriøse kritikpunkter, hvorfor aftenens præstation lander på fem meget, meget flotte stjerner.

 

Sætliste

How to get by

Don’t Let It Bring You Down

Rattle the Bones

Mediocre Man

All That I Can Say

Black Dress

Remainder

The Day You Walked

Pain Of Salvation

All Time Low

Lost At Sea

 

Ekstranumre

Bad Sign

30 Silver Coins

Army Ants

Moribund Time


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA