x
Hedegaard genskabte ikke hedebølgen

Hedegaard + Special Guests, Smukfest, Bøgescenerne

Hedegaard genskabte ikke hedebølgen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Hvad skal man forvente af en koncert med Hedegaard + Special Friends? Hedegaard er jo både dj, producer og sangskriver, og han har udgivet en stribe singler med gæstevokaler fra en lang række danske og internationale kunstnere: Lukas Graham, Stine Bramsen, Brandon Beal og mange flere. Det er nogle af disse, jeg har forventet at se på scenen denne lørdag eftermiddag, og tre af dem kommer da også, men ellers er halvdelen af showet et rent dj-sæt med Hedegaard og hans pult hævet på et podie og med masser af ild og røg på scenen, og til tider konfetti ud over publikum.

Hedegaard dj’er sådan set udmærket, hvor han sammenmikser hits som Nellys ”Hot in Herre”, Ed Sheerans ”Shape of You” og L.O.C.s ”Frk. Escobar” med masser af bas. Det er bare ikke det, jeg har sat næsten op efter, og showet bliver noget mere interessant, da Stine Bramsen efter præcis 18 minutter kommer ind på scenen som første gæst. Her giver hun veloplagt og solidt syngende to fine numre, Hedegaard-samarbejdet ”Keep Dreaming” og hendes første solosingle, ”Prototypical”.

Bramsen forlader scenen, og mere dj’ing følger, med blandt andet Hedegaards egen ”Ready to Love You”, inden Skin indtager scenen med et medley af en lille håndfuld af sine hits, blandt andet ”Malibu” og ”Jeg har en pige”. Desværre er medleyet lovligt sammenpresset, og tilmed synger Skinz oven i et backtrack med sin egen vokal, hvilket virker noget kikset – ikke mindst efter Britney Spears’ meget udskældte mimeshow onsdag aften.

Skinz forlader scenen efter få minutter, og efter endnu nogle minutter med dj’ing kommer, hvad der skal vise sig at være dagens sidste gæst, den amerikanske soulpopsanger Brandon Beal, der får lov at blive på scenen lidt længere tid end de andre. Han serverer blandt andet udmærkede hits som ”Smile & Wave”, ”Twerk it Like Miley” og ”Golden”, de to sidstnævnte desværre uden de respektive duetpartnere Christopher og Lukas Graham.

Herfra, hvor vi er to tredjedele inde i showet, er der dømt ren dj’ing og en bevægelse mod nogle af sættets hårdere og mere EDM-prægede numre, med masser af bass drops, blandt andet Galantis’ ”No Money” og Laidback Luke & Twolouds ”Fcking Beats”. Det er noget, det unge publikum kan lide, for der bliver sunget og danset med i stor stil, ikke mindst da Hedegaard vælger en meget nem løsning og spiller et remix af White Stripes’ ”Seven Nation Army” – og runder af med Lukas Graham-klassikeren ”Happy Home”, desværre stadig uden den ægte vare på scenen.

Alt i alt en blandet landhandel, hvor jeg gerne havde byttet et par bass drops med et par gæster mere. Men Hedegaard fik da, uden ligefrem at genskabe den forsvundne hedebølge, pumpet gang i publikum trods det tidlige tidspunkt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA