x
Next level soul

Moses Sumney, Værket, Haven festival

Next level soul

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Mens regnen momentvis viser sit grumme ansigt, overlever vi festivalgængere med udleverede regnslag og dåseøl gemt i buske uden for festivalpladsen. Har jeg hørt. Efter en omgang fusionskødboller fra IKEA (for ja, selvfølgelig eksisterer de på Haven), er overtegnede okay klar til at anmelde Moses Sumney på den lille Værket-scene. Heldigvis er menneskemængden generelt ikke overvældende på dette års Haven Festival, så jeg kan snildt snige mig op foran scenen med udsyn til Moses Sumney og hans hær af keyboards, loop-pedaler, synth-blip-blop-dippedutter (nej, jeg er ikke selv musiker) og backingband med både guitar, trommer og violin.

Moses Sumney er en af de mest interessante musikere lige nu. Punktum. Hans greb om soulmusikken er ikke set før, med overjordiske kompositionsgreb og en gudesmuk – og enormt interessant – vokal. Debutalbummet Aromanticism er for længst på mangt en musikentusiasts årsliste, og Sumney har allerede optrådt med koryfæer som David Byrne og Karen O. Så kunne hans krævende soulmusik indfange et vådt festivalpublikum?

Svaret er ja. Allerede under koncertåbneren "Don't Bother Calling" står det klart, at Moses Sumney er gjort af et helt specielt stof. Vokalen går fra dyb til falset, nærmest lige så ubesværet, som man så det hos kunstnere som Prince. Under "Quarrel" opfordrer Sumney til dans med et: "It's okay to move" – et ønske, publikum efterkommer, især under den insisterende "Rank & File", som er blandt Moses Sumneys mest poppede skæringer, og som også fungerer sindssygt godt på grund af den allestedsnærværende afrobeatmusik, der gennemsyrer nummeret. 

Som serpentwithfeet joker Moses Sumney en smule – blandt andet med: "This song is about kissing, which I've never done, but I hear it's great". Skellet ligger forskellige steder. Moses Sumney leger med fusionsjazzede elementer, og spiller med musklerne, når det kommer til at vise ALT, ham og hans band kan præsetere på en gang. Og det er meget – deraf de fem stjerner. Men Moses Sumney kunne lære af serpentwithfeets finuerlige måde at underspille pointer på. Det var som om, man ikke kunne andet end at sammenligne de to koncerter, og begge var helt geniale – på hver deres måde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA