Folkefest i familiens tegn

Rasmus Seebach, Smukfest, Bøgescenerne

Folkefest i familiens tegn

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Rasmus Seebach er på papiret det helt rigtige navn til at lukke Smukfest søndag. Han er festlig, folkelig og fornøjelig i ordets bedste forstand, og pladsen er næsten fyldt, selvom en del gæster er taget hjem oven på en hel dag med regn. Seebach & Co. har også gjort sig umage. Scenografien er den mest gennemarbejdede, jeg har set på årets Smukfest siden Britney Spears onsdag aften – i aften er vokalen dog live. Et ur tæller ned til koncertstart klokken 21.30, mens scenografien illuderer Københavns rådhus og indre by med Seebach-sangtitler som neonreklamer, og scenen er indrettet i to etager, hvor Seebach kommer til syne på første sal bag sit band på hele ni musikere: To guitarister, bassist, trommeslager, percussionist, keyboardspiller og tre korsangerinder.

Åbningsnummeret er ”2017”, der sjovt nok udkom sidste år, og så er vi ellers i gang med en fem kvarters hitparade fra Seebachs i alt fem album udgivet med næsten militær præcision i efteråret i årene 2009-2017 – statistisk set kommer der altså et nyt næste år. Publikum synger med af fuld hals på de enkle og meget iørefaldende sange, og i de første to numre har vi både fået fyrværkeri og konfetti. Seebach er velsyngende og veloplagt i front, og hans band spiller glimrende – ”Millionær” får vi tilmed i en reggaeversion, så vi kan tænke tilbage på den varme sommer, vi kunne nyde i tre måneder, men som nu i hvert fald midlertidigt er forsvundet. Det er måske lige på grænsen til det selvfede, at der står ”Seebach” med store bogstaver på det klaver, der bliver kørt ind til hovedpersonen, så han kan spille første vers af ”Uanset”. Og navnet figurerer også på det flygel, der pludselig kommer til syne på første sal af scenekonstruktionen, så Seebach kan synge ”Farfar sang”, en af hans hyldestsange til sin alt for tidligt afdøde far, tilegnet Seebachs nu etårige søn Holger.

Vi fortsætter i familieafdelingen med far Tommys ”Andeby”, som han i sin tid sang for Rasmus, nu med ham selv fra det hinsides i duet med sønnike. På papiret virker det måske lettere smagløst, men det fungerer faktisk ganske fint her. Måske fordi Rasmus undgår at gå hele vejen med syngende storskærmsduet, men nøjes med at vise arkivbilleder af Tommy i andre sammenhænge på samme storskærm.

Mere familie: Brormand Nicolai, der er Rasmus’ faste sangskrivnings- og producerpartner, dukker op som dj i ”Vi lever” og ”Er de gode gamle dage lige nu?” og pumper stemningen yderligere i vejret, nu også med EDM-stemning og ild på scenen. Senere indfletter bandet på finurlig vis latin-elementer fra Camila Cabellos store hit ”Havana” i ”Lidt i fem”, og det hele slutter i den akustiske afdeling med far Tommys grand prix-klassiker ”Under stjernerne på himlen”, hvor bandet samles rundt om en bænk og en lygtepæl, der bliver stillet op på scenen, og ikke et øje er tørt – og det skyldes ikke kun regnen.

Seebach får i øvrigt flere gange omtalt sit band som ”Mine venner”, og det ser også grangiveligt ud til, at de i alt ti personer på scenen har det sjovt med hinanden, på samme måde som familiesammenholdet er stort i Seebach-klanen. Samhørigheden smitter af på publikum, og derfor bliver Seebachs Smukfest-afslutning den forventede folkefest, trods vejrgudernes rasen. Stor kunst er det ikke, men derimod bundsolid underholdning, og det var værd at vente på i regnen. Tak for en god Smukfest under skiftende vejrforhold – vi ses næste år, hvor festivalen tilmed har 40 års jubilæum.

 

Sætliste:

2017

Øde ø

Uanset

Millionær

Olivia

Farfar sang

Andeby

De værste bedste år

Farlig

Bli’ her lidt endnu

Kæreste

I mine øjne

Vi lever

Er de gode gamle dage lige nu?

Engel

Nangijala

Lidt i fem

Ekstra:

Natteravn

Under stjernerne på himlen


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA