x
Forbandede, fantastiske ungdom

Carl Emil Petersen, Wonderfestiwall, Ankermyr

Forbandede, fantastiske ungdom

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Solen står højt på himlen og skinner om kap med hovedpersonens hvide skjorte, da Carl Emil Petersen og hans band indtager hovedscenen på Wonderfestiwall fredag eftermiddag. Bagtæppet er prydet af en ghettoblaster, som måske er stillet ind på den natradio, som Carl Emil synger om i titelnummeret på sit første soloalbum.

Vi begynder dog, passende nok her ikke langt fra Sverige, med ”Skærgården” med det fængende omkvæd ”Lov mig, det bedste er tilbage”. Carl Emil er storsmilende og stærkt syngende med sin ret lyse og tydeligt tekstudtalende stemme, og i ryggen har han et velspillende band bestående af guitarist Emil Falk, keyboardspiller Jacob Ulstrup (der også var med i Carl Emils hedengangne band Ulige Numre), bassist Jens Hein og trommeslager Janus Nevel. Selv betjener han skiftevis elektrisk og akustisk guitar samt mundharpe, og han kan også spille guitarsoloer, viser han i sangene ”Planter”, ”Halvnøgen” og ”Liv før døden”, hvor han i alle tre tilfælde spiller i tæt parløb med Emil Falk.

Først og fremmest er han Carl Emil dog sangskriver, og hans evne til at sætte iørefaldende melodier til meget poetiske tekster om ikke mindst ungdomslivets drømme, håb, tvivl og usikkerhed gør koncerten til en udsøgt fornøjelse. Og så har han i ”Frit land” skrevet en meget smuk fædrelandssang, hvor han udtrykker tvivl om Danmarks rolle i verden, når det ”vælter ind over landets grænser”. Denne sang bliver i øvrigt fremført af ham selv helt alene på scenen med sin akustiske guitar.

Andre højdepunkter er ”Natradio” og ”København”, hvor Emil Falk spiller stemningsfuld pedal-steel-guitar og ”Edderkop”, endnu en ballade om den komplicerede kærlighed. Sættet byder både på sange fra Carl Emils soloplade og de to album og ene ep, som hans gamle orkester Ulige Numre udgav. Da Carl Emil skrev alle sange i Ulige Numre, er der ikke den store forskel på de ældre og de nyere sange, hverken i kvalitet eller tematik. Det skal dog blive spændende at opleve ham blive ældre med sin sangskrivning, for han kan jo ikke blive ved at synge om at være ”fanget i ungdommen” til evig tid.

Et par underholdende kommentarer om de grotesk mange hunde, Carl Emil mødte på færgen, og som får tilegnet sangen ”Natradio” – der er åbenbart hundetræf i Rønne – fuldender billedet af en fremragende koncert fra en 28 år ung og allerede erfaren kunstner, som det fortsat er en udsøgt glæde af følge.

 

Sætliste:

Skærgården

Fanget i ungdommen

Navn i sne

Blå

Edderkop

Finale på et filmset

Planter

Natradio

Halvnøgen

Dansk vejr

Plastikdrøm

Frit land

Helt almindelig

Liv før døden

København

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA