Post-punk med overraskende børnetække

The House, Wonderfestiwall, Sletten

Post-punk med overraskende børnetække

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

En større flok skolebørn er pludselig dukket op, da bornholmerbandet The House indtager Sletten-scenen tidligt fredag. Det er dog ikke en børnekoncert, vi skal i gang med. The Houses guitarist Morten Pauck er imidlertid lærer på en lokal friskole, og det lader til, at skolen har arrangeret en studietur for at se deres lærer i aktion. Han gør det da også udmærket, og det samme gør bandets tre øvrige medlemmer på henholdsvis sang, bas og keyboard/trommemaskine.

Udpræget børnevenlig er musikken ikke ligefrem, da der her i den strålende sol er dømt halvdyster post-punk/elektropop, hvor den pumpende, melodiske bas og den metallisk højfrekvente guitar på eksempelvis ”Chasing Mountains” og ”Sequel” sender mine tanker i retningen af navne som The Cure, New Order og tidlig Cocteau Twins. Brugen af trommemaskine fungerer egentlig godt i dette musikalske univers – det var der også mange 80’er-post-punk-navne, der gjorde, især i studiet – mens sanger Kennie Ørsteds stemme er lidt spinkel og anonym. Numrene er også mere stemningsfulde end egentlig melodiske, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at et band som Turboweekend – der få timer senere giver deres allersidste koncert nogensinde – gør lidt af det samme som The House, bare meget, meget bedre. Det er selvfølgelig et hårdt navn at være oppe imod, men det er The House jo så også kun nogle få timer endnu.

Der er dog bestemt potentiale hos The House, som dog allerede har udgivet tre album, så de har nok nogenlunde fundet deres retning, men jeg tror, de kan gøre det bedre end det, vi ser i dag. Men børnene lod heldigvis til at være tilfredse.

 

Sætliste:

Air

Chasing Mountains

Smother Me

Wall

Sequel

Pleasure

Pause Press Play End

Somebody or Something

Friendly Fire

YAGAIAM


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA