x
Nordic noir i sensommerens sidste lys

Melissa Horn, Tønder Festival, Telt 1

Nordic noir i sensommerens sidste lys

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

”Hvis der er nogen her, der ikke forstår teksterne, så handler alle mine sange om forhold. Dårlige forhold, overståede forhold,” siger svenske Melissa Horn på et tidspunkt på engelsk til eventuelle ikke-skandinavisktalende personer, der måtte have indfundet sig i det fyldte Telt 1. Ellers taler hun svensk til os, og tak for det, for vi burde da kunne forstå hinanden broderlandene imellem.

Melissa Horn har turneret flere gange herhjemme, og nu gæster hun så Tønder sammen med et band på fem personer – foruden den typiske opstilling med guitar, bas, trommer og keyboard har hun også en violinist i sit orkester, og han spiller en fremtrædende rolle med sine lange, vemodige toner, som står så godt til Horns ulykkelige kærlighedssange. Selv spiller hun akustisk guitar og synger smukt med sin sørgmodigt klingende stemme.

Horn debuterede tilbage i 2008 med albummet Långa nätter og blev hurtigt (af blandt andre sit pladeselskab) sammenlignet med Lisa Ekdahl. Det er selvfølgelig en lidt hurtig og overfladisk betragtning, men der er bestemt fællestræk, for de to vokalister trækker begge på både popmusikken og den svenske visetradition og er solide sangskrivere. Horns stemme er dog lidt dybere og hendes udtryk en smule mere melankolsk end Ekdahl, der altid får mig til at tænke på de lange lyse sommernætter og blomster i håret, mens Horn mere er nordic noir. Alene titlen på åbningsnummeret, ”Om jag aldrig hade mött dig hade jag varit lycklig nu”, siger lidt om, hvor vi befinder os. Tilmed bærer hun en læderjakke med påskriften ”Unlovable” på ryggen. I virkeligheden er hun nogenlunde det modsatte.

Horn og band lægger ud med en stribe gedigne sange, hvor hendes trommeslager markerer sig positivt med alsidigt spil på blandt andet tammerne, og keyboardet spiller en smuk klaverfigur på ”De två årstiderna”. Stemningen stiger dog yderligere, da musikerne forlader scenen, og Horn helt alene med sin guitar giver os ”Säg att du behöver mig” og ”I mörkret långt ifrann varann”. Førstnævnte bliver fremført med elegant fingerspil og får næsten gåsehuden frem.

Herefter kommer musikerne tilbage, og vi får endnu en håndfuld absolut glimrende sange, blandt andre ”Jag har inte gett upp oss än”, der sætter farten lidt op, inden Horn siger tak med den passende betitlede ballade ”Vår sista dans”. Hvis jeg aldrig havde mødt hendes musik, havde jeg været, om ikke ulykkelig, så i hvert fald mindre tilfreds, end jeg er lige nu.

 

 

Sætliste:

Om jag aldrig hade mött dig hade jag varit lycklig nu

Jag skal sakna dig imorgon

Jag kan inte skilja på

Lät du henne komma närmre

De två årstiderna

Du går nu

Säg att du behöver mig

I mörkret långt ifrann varann

Jag har inte gett upp oss än

Som jag hade dig förut

Ny sang (Jeg vill inte tro dig)

Jeg sakner dig mindre og mindre

Ekstra:

Vår sista dans


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA