x
Seinabo Sey: I'm A Dream

Seinabo Sey
I'm A Dream

ANMELDELSE: Seinabo Sey har fundet sin lyd på første halvdel af ny plade

GAFFA

Album / Saraba AB
Udgivelse D. 07.09.2018
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Svensk/gambiske Seinabo Sey er tilbage i voksenudgave med sit andet album, der har fået titlen I’m A Dream. 27-årige Sey er indbegrebet af en millennial-sangerinde: De musikalske forbilleder er Beyoncé og Alicia Keys, og barnedrømmen var at studere på Yale ligesom Rory i Gilmore Girls. Og mens alle millennial-kvinder nu (igen) er blevet buffalobærende Spice Girls-fans i syntetisk pels og hurtigbriller, er mange sangere også begyndt at skue bagud mod 1990’erne i både lyd og udtryk.

Albumåbner ”I Love You” er enormt nutidig, samtidig med at skæringen kunne være blevet udgivet af Whitney Houston i 1990’erne. Og det er lige i tidsånden og mega lækkert, men også noget, vi får i overflod lige nu. Så er numre som ”I Owe You Nothing” mere interessant, med en urban Lauryn Hill-lyd og tekst som: ”I don't have to smile for you/I don't have to move for you/I don't have to dance, monkey dance, monkey dance, monkey dance for you”.

Også den helt serpentwithfeet-agtige ”My Eye” viser en kunstner, der har udviklet sig enormt hurtigt i en enormt rigtig retning: Seynabo Sey træffer alle de rette valg, både i det større billede i forhold til udtryk og produktion, men også helt ned i detaljen, til de enkelte fraseringer. Meget, meget fornemt! Også soul-balladerne ”Truth” og ”Remember” (dog gerne uden Jacob Banks’ brøle-vokal) er eksekveret til perfektion, hvor ærligheden gør ondt helt ud i fingerspidserne. Mindst interessant er Sey på gospelskæringen og singlen ”Breathe”, der lyder som Emeli Sandé for fem år siden. Også singlen ”Good in You” er mindre interessant end første halvdel af albummet, hvilket er en skam.

Bliv i det urbane og drop gospel, Sey.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA