Med Clifters på vej til Ønskeøen

Christian Hjelm, Posten, Odense

Med Clifters på vej til Ønskeøen

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Arkivfoto

Den fornøjelige mand med det rokkende hoved er for længst gået fra at være ham fra Figurines til at være helt sin egen bløde fortolkning af en særlig Kim Larsen-lignende popsang. Nu med det nyligt udgivne tredje soloalbum holder han sig lige nøjagtig trendy nok til at undvige sæsoner med Toppen af Poppen og lige jordnær nok til at indrette Posten med fællessang, hovednikkeri og stemning af folkelig privatfest.

Der var usædvanligt godt gang i musikken fra starten med Hjelms første af mange opfordringer til, at vi stimlede sammen ved scenen og helt til de sidste tracks, der afveg tilpas meget fra den gennemtrængende og opblæste live-lyd. “Solen Bager” og “Dødvande” havde lidt glemt frontmandens vokal i blandingen, og det varslede ilde for mange af de sukkersøde numre og den unikke sangstemme. Heldigvis var Postens habile lydmænd på pletten, og de fik det hele til at spille med en særlig simpel tyngde.

Det er altid interessant og mindst en fornøjelse at være til koncert med Christian Hjelm og band. Ikke blot er energien tydelig med showmanship, indlevelse, opspilede dramatiske øjne og en let koreografi, som om opsætningen var tydeligt inspireret af mexicanske mariachi-bands eller Danmarks egne The Clifters. Det er på en måde mere gemt og mere tydeligt, at Kim Larsen er fortekst for Christian Hjelms overgang til dansk spillemand. I år og her til koncerterne mærker man mere end bare den gængse pastiche. Med Uskolet Magi er det ikke længere en specifik og indie-venlig del af Larsens lyd, men snarere en bredere palette, og man fornemmer, at det umulige forsøg på at indhente samtlige Larsen-melodier gør den musikalske hare Christian Hjelm til sin helt egen undervejs.

Den bombastiske pirat-melodi “Ud Af Kurs” fik løftet hjerter og stemmer i det lille Posten, og selvom sangen ikke stod klar model til det, Christian Hjelms blide Figurines-stemme virker beregnet til, så føles en koncert med den tidligere frontmand nu netop så uforudsigelig og løssluppen, som bands er til de bedste popkoncerter. Det stod egentlig klart allerede fra “Hvide Måne”, der løftede sig gevaldigt fra pladens filtrering af Christian Hjelms ikke-alsidige, men villige sangstemme.

Koncerten løb med et forpustende tempo trods tid til små søforklaringer og rationaliseringer om publikums fremmøde i privatfest-størrelsen. 16 numre på en solid time og med en overbevisende overvægt af sange fra det nye album er en Christian Hjelm-koncert blevet til dans og fællessang langt mere end underfundig refleksion. Men det virker som sagt stadig tungere end både Figurines og det første solo-materiale, på én gang fordi Hjelm-bandet er sit eget, men også fordi universet er ekspanderet til en sådan grad, at “Tripper” virker som en uundværlig del af Hjelms live-sæt.

Christian Hjelms koncert led som så mange andre under nogle mere eller mindre bevidste beslutninger om sangenes live-præsentation. “Vilde Øjne” og “Som aldrig før” var begge tydelige kontrapunkter, der blev kvalt i koncertens ivrighed og korthed. Det hele blev unødvendigt flygtigt og ikke bare som Hjelms fjerlette stemme, men som en overraskende veludført omgang suppe, steg og is. Det føles som om, der var tid til, at Christian Hjelm kunne have dvælet ved de enkelte øjeblikke og måske forlængede soli til det punkt, hvor man rigtigt værdsætter koncertens muligheder ud over den charmerende tilstedeværelse. Det hjalp heller ikke Hjelms tempo, at opvarmningsbandet netop havde formået at udfolde musikken en anelse mere som band.

Find billetter til Christian Hjelms koncerter via GAFFA Live

 

Opvarmning: Bål og Brand ***

Som en hårdere og mere alvorlig udgave af Etagen Under eller Verdens Sidste Idé præsenterede Bål og Brand en simpel lyrisk verden, der passede fint som opvarmning til Hjelm i betragtning af de nye feststemte toner. Det var tydeligt nyt. Selvom bandet spillede fortrinligt og leverede nogle kantede soli, var sangene til tider lidt for ufokuserede, mudrede og forglemmelige. Heldigvis har Bål og Brand som nyt band mange veje at gå, og især, når forsanger Søren Flindt går mod Lars HUGs ikke skringre patos, er der klart potentiale. Sange som “Hallo Hallo” og “Vintersyn” skal nok kunne trække lidt, når debutalbummet kommer senere på efteråret.

 

Sætliste:

Solen Bager

Dødvande

Hold Nøje Øje

Lille Kolibri

Hvide Måne

Vingerne Visner

Vilde Øjne

Før vi blev lette

Alibi

Sjældne Syner

Ud af Kurs

Som aldrig før

Tripper

Hit

 

Ekstranumre:

Lang Vej Igen

Fri Leg


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA