x
Blandet omgang fra Brockhampton

Brockampton, iridescence

Blandet omgang fra Brockhampton

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Det texanske hiphop-kollektiv Brockhampton er ude med deres fjerde fuldlængde album iridescence, oven på den succesfulde Saturation-trilogi. Siden sidst har gruppen måttet afskedige det fremtrædende medlem Ameer Vann, på baggrund af at denne har løjet i sager om seksuelt og emotionelt misbrug, og det medførte en ændring i titel til iridescence, fra den oprindelige titel the best year of our lives.

Det virker nemlig ikke til, at gruppen har det bedste år i sit liv og derfor ikke helt har formået at få stablet et samlet produkt og ensartet narrativ op om albummet. Selvom de følelsesmæssige tekster og den upolerede energi stadig gennemsyrer udgivelsen, er der længere mellem snapsene end på tidligere udgivelser. Og ligeså meget som de mange flows og reflekterende tekster går igen, gør det samme sig gældende for en hysterisk, nærmest Yolandi Vi$$er’sk kvindevokal, som bliver svær at distrahere fra – især på “DISTRICT”, som ender som et meget rodet nummer.

På beatsiden er produktionerne utroligt tunge og meget mættede, flere steder tilsat helt distortede basgange. Med den mængde rappere, der skal rappe over, kan det periodevist virke overvældende. Det spænder vidt stemningsmæssigt – eksempelvis skifter den intense, moshpitopfordrende “VIVID” direkte over i den autotunebårne guitarballade “SAN MARCOS”, hvor cornyness-faktoren får en over nakken med det afsluttende korarrangement, indspillet af London Community Gospel Choir.

Der var uden tvivl gode intentioner med en plade, som har en lille håndfuld lyspunkter, men det virker, som om at den Californiabaserede gruppe er ved at finde sine ben uden Vann, og det er ikke helt lykkedes på iridescence.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA