Svin: Virgin Cuts

Svin
Virgin Cuts

Balancen mellem ødelæggelsen og euforien

GAFFA

Album / MomEatDad
Udgivelse D. 21.09.2018
Anmeldt af
Simon Nielsen

Blandt flere ting, jeg har lært af Svin er, at jeg aldrig helt ved, hvor jeg har dem. På Missionær troede jeg, at jeg havde forstået deres lyd. Da jeg så dem på by:larm i foråret, fik jeg den opfattelse, at Svin bevægede sig længere ned ad den sti, de forinden havde afmærket. Men så hørte jeg Virgin Cuts.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har at gøre med Svin på Virgin Cuts, men albummet adskiller sig diametralt fra deres tidligere materiale. Virgin Cuts er svær at skille ad. Det er svært at dechifrere albummets forskellige dele, for det hele flyder sammen. Deri ligger det mesterlige. Hvordan Svin formår at skabe et omsluttende lydunivers uden andre virkemidler end det instrumentale.

Igennem åbningsnummeret bevæger Svin sig videre fra Missionær, som bevægelsen mod et nyt kapitel eller en ny episode af dommedagseventyret. Jeg føler mig trukket under, ligesom en havstrøm kan gøre det. Det er en følelse af magtesløshed, men balanceret mod spændingen ved, hvad der kommer til at ske. Og derefter bevæger Svin sig længere ind i et transcendentalmeditativt univers, hvorigennem lytteren balancerer på linen mellem ødelæggelsen og euforien.

Virgin Cuts fortjener et eller andet sted ikke at blive adskilt og fortolket. Der eksperimenteres med vokalens balancegang i musikken. Der opbygges elektroniske elementer, der bider sig fast i det kontinuerligt opbyggende lydbillede. Men hvor Virgin Cuts adskiller sig fra alt andet, der lige nu skabes i dansk musik, er ved at skabe det rum, hvor det fængslende og fremmedgørende kan overføres til det overjordiske og metafysiske.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA