Twenty One Pilots: Trench

Twenty One Pilots
Trench

Ungdommelige hybridmusikere fortsætter uden samme pop-potentiale

GAFFA

Album / Warner
Udgivelse D. 05.10.2018
Anmeldt af
Jens Dræby

Med Blurryface blev Twenty One Pilots et ustoppeligt band med en fanskare, der rækker langt ind i mangt et amerikansk college og unge sjæle verden over. Med en kaotisk poplyd af meget bevidst blandede genrer rammer Josh Dun og Tyler Joseph samme nerve af pseudo-non-konform poprock, som Linkin Park pionerede i start-00'erne.

Dedikerede fans vil vide, at TOP dyrker konceptet og fortællingen bag mange af deres numre, og på Trench fylder den fiktive baggrundshistorie om byen Dema rigtig meget med sin fyldige metafor om psykisk sygdom, angst, religion, identitet og alt det andet, som mange går og tumler med. Budskabet fylder så meget, at musikken taber pusten på tværs af 14 sange fordelt på 56 minutter.

Sangene er stadig perfekt producerede, selvom Josephs vokal er en anelse trængt tilbage på sange som "My Blood", "The Hype" og "Legend". Hvis ikke Jungle lige havde udgivet sit nyeste, ville disse sange være fine popsoulede tilføjelser til TOP-universet. Der mangler nogle sange, der arbejder frem mod et stærkt hook eller noget mere mærkbart end de blærede c-stykker på "Chlorine" og leadsingle "Jumpsuit".

Albummet lyder naturligvis mere gennemført takket være manglen på tydelige bangers og rap-numre, og "Levitate" og "Neon Gravestones" er langt mere passende på en plade som Trench. Man savner bare, at emo-skrålet bliver fulgt til dørs, og at den ungdommelige frustration trænger rigtigt igennem. Det bliver ikke til mere end en gåtur i Demas gader.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA