Forbandelser og fuldt hus

Baest & I'll Be Damned, VoxHall, Aarhus

Forbandelser og fuldt hus

Anmeldt af Andreas Vedel Jensen | GAFFA

Baest og I'll be Danmed afsluttede deres 10-stops tour, Geder og Forbandelser, i hjembyen Aarhus med et fælles kæmpesæt, der samlede energien fra de to bands til en stor fest og en hyldest til metalhistoriens pejlemærker.

Aarhusianske Baest og I'll Be Damned sluttede med manér deres fælles efterårstour Geder og Forbandelser, lørdag aften på VoxHall i Aarhus. Som beskrevet på VoxHalls hjemmeside, var der lagt op til et inferno af en musisk slagmark og en anderledes koncertaften, hvor man forventeligt ville kunne opleve både et sæt fra Baest og et sæt fra I'll Be Damned, men også en sammensmeltning af de to bands. Dette skulle vise sig at kulminere i et ti mand stærkt spraglet menneskeligt kludetæppe på scenen i begejstret hyldest til heavy metalkulturens fælleskab og nostalgi.

Rock and roll

Forventningerne blev til fulde indfriet for et propfyldt Voxhall, hvor det nydannede band Ral leverede den opvarmende support. Herefter gik I'll Be Damned på scenen, med Stig Gamborg i front, velklippet og med nystrøgne bukser og skjorte. Her, ligesom resten af aftenen, var der ikke tale om pauser mellem sættene, men nærmere en slags stafetoverlevering med en vokal eller instrumentering som de brændende fakler. I'll Be Damned repræsenterede den mere rock'n'roll-orienterede metalfløj, og deres fængende attitude på scenen, samt deres highpitchede guitarsoloer og vokal, sendte tankerne hen mod bands som f.eks. Black Sabbath eller AC/DC.

Samtidig havde de blandet denne nostalgi op med en råhed fra heavy metalgenren, hvor det samlede udtryk blev en dynamisk, aggressiv og energifyldt udblæsning foran publikum, hvor der helt tydeligt var en hel del dedikerede I'll Be Damned-fans imellem. Deres sæt syntes relativt hurtigt at være overstået, hvor forsangeren fra Baest, Simon Olsen, til sidste nummer tromlede op på scenen. I stafetoverleveringen, og sammen med I'll Be Damned-crewet, leverede de nummeret ”Pig Burner” fra I'll Be Damneds nyeste album. 

Bæstet kom

Der var ikke tvivl om, at rigtig mange af denne aftens gæster på VoxHall havde set frem til at høre, eller næsten med garanti genhøre, old school dødsmetal bandet Baest. Kun de allerfærreste ville nok også kunne se sig fri fra ikke at blive bare en smule betaget af deres fremtræden og deres musik. Det er hårdt, det er growlende, det er smilende og grinende. Og så bliver der svunget en masse hår rundt.

Dette blev så krydret med den barmavede frontmand, Simon Olsens meget markante aarhusianske dialekt, der indledningsvis denne aften kommenterede, hvor dejligt det var igen at spille i Aarhus, da det jo er "det fucking eneste sted i landet, hvor der hos publikum både ses nittevest og laksko". Dette vil jeg lade stå ukommenteret og kan supplere med, at denne aftens publikumsskare vitterligt udgjordes af høj som lav, mand som kvinde, ung som aldrende.

Hyldest til den rå energi

Det var, trods al den gode musik, lidt overraskende, at to danske metalbands kunne trække fuldt hus. Om det var tourens proklamation om at levere et feststykke, eller om de var fordi det var lørdag aften, ved jeg ikke. Men det var glædeligt at opleve en så stor og blandet forsamling helt naturligt se igennem – eller nyde - dødsmetallens obskure dyrkelse af dødsbanaliteterne og overgive sig til den varme, glæde og livsbekræftende energi, der også er i musikken. Og skal man med få ord beskrive denne koncertaften, så ville netop disse ord være passende.

Afslutningsvis på Baests sæt begyndte I'll Be Damned-folkene igen at vise sig på scenen, og denne gang med fælles front, hvor de to bands i fællesskab trykkede gaspedalen i bund mod nostalgien og metalhistoriens fyrtårne med et fælles covernummersæt, med blandt andet Rush-klassikeren ”Tom Sawyer” fra 1981, Mastodons ”Blood & Thunder” fra 2004 og Panteras ”I'm Broken” fra 1994.

Det var en full-on festaften med nogle unge, men også erfaringstunge drenge på scenen. Baests Simon Olsen kunne eksempelvis med sin svingende pegefinger sætte gang i en circle-pit, hvilket skete gang på gang. Måske fordi begge bands er hjemmevante på scenerne i Aarhus, turde de trodse forbuddet mod crowdsurfing og gang på gang lade publikummer, såvel som bandmedlemmer, svæve liggende rundt på en blød skov af strakte arme.

Det er to bands, der hver sær har fundet en form og en banddynamik, der har hævet niveauet og givet begge bands national såvel som international klasse. Og denne aftens koncert var en sammensmeltning af kræfter fra to lejre, hvor den fælles front, udover kommende releases fra begge bands, var festen, musikken, fællesskabet og den gode ølstive energi. Det var en storslået fest, de fik banket op, og jeg vil ikke sætte fingre på de musikalske kvaliteter, ud over den måske lidt paradoksale logik i, at det også var forventeligt, at det skulle blive sådan. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA