ANMELDELSE: Vågn op, du skjulte!

Livløs, Atlas, Aarhus

ANMELDELSE: Vågn op, du skjulte!

Anmeldt af Andreas Jensen | GAFFA

Billeder: Bransholm Photography

Spillestedet Atlas i Aarhus åbnede denne lørdag aften dørene op for to danske bud på, hvordan dødsmetal kan serveres. De to hovednavne, Billy Boy in Poison og LIVLØS, henholdsvis fra København og Aarhus, er på nemlig på tour. Der er selvklart en vis promoveringshensigt med touren, idet begge bands har relativt nye albums i ryggen; Billy Boy in Poison med Invoker fra slut-2017 og LIVLØS med Into Beyond fra begyndelsen af 2018.

Invoke the Beyond-touren, en mashupsammensmeltning af de to albumnavne, leder tankerne hen i mod at kalde noget frem fra det skjulte, eller måske at mane det skjulte frem. Og dette synes også at være temaet for koncerten denne aften. I hvert fald i forhold til det åbenlyse, at LIVLØS har sendt vokal-, nerve- og energitalentet Simon Olsen til fronten i søsterbandet BAEST og dermed sagt farvel til en umiddelbar akilleshæl i det ellers sammentømrede band.

LIVLØS

Men LIVLØS lever videre, nu med Niklas Lykke fra metalbandet Wayward Down, i front. Niklas Lykke er lig Simon Olsen et meget energisk, growlende menneske på en scene, og aftenens koncert skulle også demonstrere, at LIVLØS fortsætter deres tradition med højintensive sæt, full-on death, uddeling af Arnbitter og en involvering af publikum, der nærmest tyder på, at LIVLØS er koncerten, publikum, energi og fælles brusen. Dette var en af de første koncerter med Niklas i front, og trods den store opbakning fra et, om ikke tæt pakket, så et tæt sammenrykket og engageret publikum, kom jeg flere gange til at sammenligne den nye bandkonstellation med den gamle. Dette svarer til at sammenligne venindens nye kæreste med den gode gamle, hvilket ikke altid yder den nytilkomne den fornødne respekt.

Både LIVLØS som et hele og med fokus på den nye vokal leverede varen. De er dybt engagerede og virker til at have gang i en bandmæssig strukturopbygning, der spreder energien udad, som ringe i vandet. De har det sjovt, i kraft af talent og vilje. Publikumskontakten er også stadig helt central, men under denne koncert, som nærmest føltes som en ildstorm, kunne jeg af og til godt have brugt lige at få en dyb indånding for at kunne rumme det mere, der hele tiden ville komme. Men jeg ser det som en del af erfaringens ynde, og det nye LIVLØS skal nok finde en form, men måske skal de være åbne for nye veje for at give den nye dynamik spillerum.

Billy Boy

Hvad Billy Boy in Poison ville trække frem fra det skjulte blev jeg ikke helt klar over. Måske er det ikke et centralt spørgsmål. Deres sæt, som gik forud for LIVLØS, bød på et mere alsidigt variende lydbillede. Velspillet, velkorigeret og energisk. Men jeg syntes fra bandet at fornemme en vis distance til musikken, som om at det var en teaterforestilling, bandet var ved at opføre. Dog på det subtile niveau, men jeg blev bekræftet i mine tanker i deres ekstranummer, som var en dødsmetalfortolkning af 80'er- klassikeren "Take On Me. Festligt", sjovt og fuld gas, men enddog en smule provinsielt. Man kan så vælge at se det som en lille hyldest til sangens ophav, bandet a-ha, som kommer fra Norge – et land som har fostret en række af døds-og blackmetalscenens helt store kanoner.

Netop dette tema syntes flere gange at skinne gennem bandets optræden, især da de leverede deres hitnummer, "Iron Grip" fra Invoker-albummet: Få sekunder inde i nummeret, med et begejstret publikum foran sig, hengav bandet sig og trak vibrerende strenge og tærskelltunge rytmer op fra det evige dyb. Et dyb, der ligger til grund for hele dødsmetalgenrens kærlighed til livet og døden og til dens forsøg på at favne og dyrke DET og give det videre. Det er der, vi lukker øjnene og hengiver os.

Fed Død

Alt dette sagt gav aftenen som helhed samtidig et indtryk af at være et hjemligt testlaboratorium, hvor bands, herunder også den ganske gedigne supportgruppe Wrath of Belial, trænede og øvede kunsten i at spille "fee dø". Der var en udpræget behagelig, energisk og afslappet stemning, og blandt publikum sås også flere bandmedlemmer fra andre danske dødsmetalbands. En stor og let anderledes fornøjelse, men vi må jo, som altid, "tage det gode med det onde".

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA